Kontakt

CC
"Twistede huse" er navnet på dette maleri.

Skæve huse og højt humør

Kunstmaler Christina Christiansen udstiller sine skæve huse fra den 28. Juni til den 31. Juli. Hvis du har lyst til at møde Christina, så kom til fernisering lørdag den 28. Juni fra kl. 14-16. Christina maler under kunstnernavnet CC og er kendt for sine skæve huse med mange finurlige detaljer. Malerierne til udstillingen i Jægerspris er helt nye, de har ikke været udstillet før. ”Jeg har malet dem specielt til rummet, og søgt både at få sammenhæng i serierne, men også at vise bredden af mine skæve huse” fortæller Christina. Hun fortsætter ” Det meste af farveskalaen er brugt, lige fra pang-farver i grøn, rød og orange, til rolige sandfarvede og gyldne malerier. Min personlige favorit på udstillingen er maleriet Twistede huse. Der er knald på farverne, men også en ro over himlen og horisonten. Det er et maleri som er kommet til verden i meget højt humør, og det husker jeg, når jeg ser på det. Generelt bruger jeg maleriet til at samle energi og jeg kommer selv i rigtig godt humør af at male. Til tider kan jeg faktisk finde på ”at male mig glad” hvis jeg har en dårlig dag. Det er bare på med noget godt musik og så kun bruge de glade farver.Jeg håber min egen glæde ved at male, bliver bragt videre til dem som oplever min kunst. Det er mit ønske at frembringe tanker om det sjove i livet, det finurlige og det skønne".

FAKTA:
Christina Christiansen er autodidakt kunstner.
I januar 2008 blev hun udvalgt til postkorttryk af Poul Pava i Søstrene Grenes kunstkonkurrence. Overskuddet fra kortsalget går til hjælpeorganisationen Care.


Kommende udstillinger 2008: Slangerup Biograf i september, Eniro Danmark november - december, Frederikssund kulturhus: Elværket i december.
Se mere påWWW.GALLERICC.DK.

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2008/Skæve-huse-og-højt-humør