Kontakt

Burnin Red Ivanhoe indtager Jægerspris

19. juni 2009 kl. 21
BRI

Ivanhoe ryger du cecil i dag, tager du kaffe og syrlige drops. Sådan lyder starten på det første nummer på dobbeltalbummet M144 fra 1969, der var debut på vinyl, for en af tresserne og halvfjerdsernes helt store danske bands Burnin Red Ivanhoe. Faktisk er det så længe siden, at der ikke rigtig var egnede pladestudier, så indspilningen fandt sted i Vanløse Bio om natten efter filmforevisningerne. Produceren var avantgardemusikeren Franz Beckerlee, der senere selv, blev ganske kendt i sin egenskab af guitarist i Gasolin.

Burnin som de kaldtes, skilte sig ud fra deres kolleger, fordi instrumenter som saxofon og trombone, var en betydelig ingrediens i deres musik. Meget naturligt da et af gruppens omdrejningspunkter var saxofonisten Karsten Vogel, der også komponerede det meste af materialet. Fusionsrock før det udtryk blev opfundet, kan man kalde spillestilen. Samtidig var bandet også meget dynamiske på scenen, ikke mindst på grund af multiinstrumentalisten Kim Menzer, samt sangeren og superguitaristen Ole Fick. Frem til 1974, var Burnin på plakaten her og der og alle vegne. Herefter spredtes de for alle vinde, dog for at finde sammen igen til specielle lejligheder.

I 1991 samledes Vogel, Menzer og Fick igen, og har siden spillet hist og pist. Nu med Assi Roar på bas og Klaus Menzer på trommer. Her i 2009, 41 år efter gruppens debut, er de absolut stadig værd at opleve. Derfor var man fra Rejsestalden ikke i tvivl om, at det kunne være et godt bidrag til festlighederne omkring købstadsjubilæet, at arrangere en fredag aften, for de der har passeret de halvtreds, og stadig har lyst til en god aften med heftige rytmer.

19 juni spilles der op i Slotskroens gamle teatersal, og Staldfolket vil være på plads, så gæsterne vil få en glad aften, i samme hyggelige rammer, som til koncerten med Repeatles i januar. Denne gang med mulighed for at købe en jubilæumspilsner eller et godt glas jubilæumsvin.

Billetprisen bliver 150 kr. og billetsalget starter til april. Der er lagt op til en hyggelig aften, hvor der er mulighed for gensyn med vennerne

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2009/Burnin-Red-Ivanhoe---billetsalg-starter-1-april