Kontakt

Bente Andersen Repstock: PlatformsclairvoyancePlatformsclairvoyance

Mandag d.30. november 2009 kl. 19-22 

Entre medlemmer kr. 50,- gæster kr. 100,-

Arrangør: HAF, Hornsherred Alternative Forening 

Åndelig vejleder/Clairvoyant/Healer

Jeg hedder Bente Andersen Repstock, er 48 år
og født i tyrens tegn (11. maj).

Jeg er uddannet frisør og har været selvstændig i mere end 30 år, og har således arbejdet med mennesker i hele mit voksne liv. Jeg har ligeledes en uddannelse som akupunktør, specielt i øreakupunktur og system 2000 (ekstremt velegnet til smertebehandling og allergibehandling) - og jeg har allerede erfaring med test på over 100 mennesker.

På det seneste har jeg uddannet mig til Ondamed-terapeut i biofeedback - fremtidens medicin. Du kan læse mere om biofeedback på min hjemmeside.

Jeg er gift med faglig sektorsektretær, Per Andersen Repstock (48), og er mor til 2 børn på henholdsvis 16 (hjemmeboende) og 25 år. Vi bor i Frederikssund. Jeg har oplevet de fleste sider af livet på godt og ondt.

Mine evner er healing, clairvoyance og at tale med afdøde. Jeg ser, føler og mærker smerte og sygdom. Når jeg ser det, er det som, hvis du forestiller dig, at du ser en videofilm inde i hovedet. Jeg bruger mit 3. øje – det der sidder lige over næsen imellem øjenbrynene. Den åndelige verden er nøjagtig lige så virkelig, som den verden vi befinder os i. Jeg ser åndelige vejledere og afdøde, som vi ser hinanden. Jeg kan, hvis det kræves, komme tilbage til fortiden, men beskæftiger mig også med nutid og fremtid, og kan derved se dit livs tema og eventuelt tidligere livs indflydelse på det nuværende liv.

Jeg er født med mine evner og er den inden for familien, der efter sigende, nok har været lidt småskør, men på et meget tidligt tidspunkt opdagede jeg, at min oldemor’s søster var en gammel spåkone, og at det er hende, der hjælper mig på vej i dette liv.

Jeg har af mine kanaler fået at vide, at jeg i et tidligere liv har været spåkone – det var dengang man blev brændt på bålet, hvis man talte for åbent om det. I modsætning til tidligere vil jeg bruge dette liv til at tale åbent omkring alt – uden risiko for datidens konsekvenser. Jeg har i øvrigt også en rar gammel mand ved min side; Han er læge og hjælper mig meget.

Jeg er som en kanal, der bliver brugt fra universet. Nogen vil kalde det Gud, Jesus Det Højere Jeg, Himmelrummet eller Det Uendelige. Jeg kalder det kraften, der kommer til mig i kærlighed til livet, til menneskeheden og til alle andre levende væsener.

Jeg bliver altså brugt som et redskab til at videre-bringe budskaber (katalysator), eller som et postbud, der afleverer breve til hvem, der måtte ønske at modtage.

Jeg er meget pertentlig og nærer stor respekt for etik og moral. Ofte kan det forekomme føleleses-mæssigt hårdt, når jeg afleverer mine budskaber.

Jeg bruger musik til mit arbejde – og i øjeblikket anvender jeg Niels Kingo’s ”Mountain Dream”, ”Safe Home” og ”Hart og Light”.

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2009/Foredrag-om-Platformsclairvoyance