Kontakt

Inger Tribler og Bjarne Leth Nielsen udstiller i Rejsestalden fra d. 7. marts t.o.m. d. 25. marts.

Fernisering 7. marts kl. 14-16

Først Inger

Jeg har arbejdet med keramik siden 1990, de seneste 10 år fra eget værksted. Jeg har i en årrække modtaget undervisning hos keramikeren Sandra Davolio. Mine arbejder omfatter håndbyggede vaser og skåle, alle unika-arbejder i stentøj. Formerne er organiske bølgeformer, der står i smuk kontrast til de geometriske sort-hvide dekorationer. Jeg er i min dekorationsteknik inspireret af fraktalmønstre med gentagne kvadrater, trekanter og romber, der følger bølgeformerne rundt om vaserne. IngerTripler

Foruden den sort-hvide ”fraktalkeramik” fremstiller jeg, hvide fletværksskåle og gennembrudte kuber til blomsterdekorationer og stearinlys.

Jeg er i alle mine keramiske udtryk præget af japansk kultur, ikke mindst blomsterkulturen, der kommer til udtryk i Ikebanakunsten. Jeg underviser selv i Ikebana, hvor vasen, kaldet containeren, og dens samspil med blomsterne har en afgørende betydning for harmonien i det færdige arrangement. Jeg prøver at ramme den samme harmoni mellem form og dekoration i sin keramik.

 

Så Bjarne

Som keramiker og skulptør arbejder jeg med primært med kvinde- og mandsskulpturen samt med portrættet. Skulpturerne er naturalistiske men med en nutidig rustik glasur og overfladebehandling. Jeg finder inspiration i Symbolismen og i den danske statuettetradition repræsenteret hos bl.a. Gerhard Henning og Kai Nielsen. Jeg arbejder både i det lille format frem for det monumentale. Hovedparten af ler- og stentøjsskulpturerne modelleres efter model.BjarneLethNielsen

Jeg håber, at mine skulpturer vil berøre følelserne hos flertallet af os, hvor glæder, sorger, kærlighed og forholdet mellem mennesker er en vigtig del af hverdagslivet. Målet er - i en moderne ånd - at ”demokratisere” skulpturen, at gøre den brugbar, og dermed til mere end blot en dekorationsgenstand.

I overensstemmelse med denne ånd udstiller jeg gerne i foreningsregi, i små gallerier og i kunstforeninger. Opgaver udføres på bestilling. og man er efter aftale velkommen på

Værkstedet, som jeg deler med min keramikerkone Inger Tribler. Jeg er medlem af foreningerne Nordsjællandske Keramikere og Allerød Lercroquis.

Kontaktoplysninger

Frederik den 7. vej 14, 3450 Allerød. T: 48280416

tribler@kunst.dk

bjarne@daempestuen.dk

se evt. mere på www.daempestuekeramik.dk

 

Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2009/Inger-Tribler-og-Bjarne-Leth-Nielsen