Kontakt

Farveglad kolorist udstiller i Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris i december

Udstillingen varer fra 1. dec. 08 – 1. jan. 09

Åbningstider. Mandag til fredag 10-15. Onsdag 12-18

 

Salsafeber1Kunstneren Susanne Vibe udstiller i Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris i december måned . Det er en udstilling, der illustrerer sensualitet og livsglæde ved sine kraftfulde og farvestrålende penselsstrøg. Det er udtrykt i et af udstillingsbillederne, ”Salsa Feber”, hvor et par er fanget på en gade i Havana i en varm og intens salsa. Pigens tøj er i stærke farver og danner en spændende kontrast til gaden med de nedslidte huse, som gennem dansen får nyt liv. Susanne Vibe var fra sine tidligste år fascineret af dansen. Hun kaldte sig selv en meget aktiv amatør, men måtte stoppe med dansen, da hun var i 40erne. I stedet blev det lysten til at tegne og male, der optog hende. Men dansen blev videreført som motiv for hendes farverige og livsbekræftende billeder. Seks gange besøgte hun Cuba, hvor hun indfangede udstrålingen hos øens befolkning og livets mangfoldighed gennem sit motivvalg. Selv siger hun om cubanerne, at de altid er livsglade, til trods for måske ikke altid de mest optimale livsbetingelser. Musikkens rytmer er indlejret i deres kroppe, den er kommet ind med modermælken.Susanne Vibe var en uhyre produktiv og udstillingsaktiv kunstner indtil sin død i foråret 2008, og hendes billeder hænger nu i virksomheder, institutioner og hos private i hele Danmark, og spreder daglig glæde. Hun uddannede sig sent som billedkunstner bl.a. hos private undervisere og ved uddannelsesophold på Århus Kunstakademi, i Sverige og i Italien. Hendes udstillingsover-sigt er lang og rummer såvel kulturinstitutioner som kunstforeninger og private udstillings-steder. Susanne Vibe fik i 2007 optaget to billeder på Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling. De stærke kontraster blev det afgørende i hendes billedudtryk, og det har været hendes ønske at glæden og de stærke farver i billederne måtte smitte af på publikum, der ser hendes billeder. Livsglæden blev det altafgørende element i hendes billeder og lever videre i udstillingens billeder. 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2009/Kunstneren-Susanne-Vibe-udstiller-malerier