Kontakt

Malerier af Stine Munch

 Stine Munch

Fernisering 2. maj kl. 14-16

Udstillingen varer t.o.m. d. 27. maj

 

De fortrolige medspillere

Når jeg maler er det farver, former, linier og ikke mindst udtrykkene i de figurer, dyr eller masker, som jeg maler, der er i centrum. Det kan være sjove, underfundige, ironiske eller spørgende udtryk. Figurerne kan være i bevægelse: som fiskene, der driver frit gennem vandet og fuglene, der flyver frit på himlen, de kan være stedsbestemte som maskerne i Afrika eller den blå mand på månen, de kan være på jagt efter noget, som løven på savannen eller de kan være til sjov og ballade, som de gule mænd på tapasbaren ´Vaso del Oro´ i Barcelona.

Jeg er fascineret af den abstrakte figurs væsen, fordi den kan udtrykke alt det, som gemmer sig under den menneskelige facade: Alt det som udgør vores sande jég. Den abstrakte figur må té sig tosset, se underlig ud, den må være grotesk og forrykt – den må være ægte.

Mine billeder skal ses som dagligdagens fortrolige medspillere – medspillere som enten afspejler den sindstemning du er i netop nu, medspillere som kan få dig til at smile, når det regner, eller som fortæller dig, at det er okay at stille spørgsmåltegn ved livet, og ved meningen med det hele.

CV
36 år
Har boet og rejst 5 år i udlandet: Paris, London, Prag og Naxos i Grækenland, hvor jeg bl.a. har arbejdet som skiltemaler
Skolen for kreativ udvikling
Har modtaget undervisning af bl.a. Birgit Langborg og Lisa Leimand
2008: Kunstskolen Spektrum

Når jeg ikke maler
Deltidsjournalist for arkitektbladet ARKFOKUS,  hvor jeg skriver om arkitektur og design samt arbejdslivets små og store genvordigheder.

Min formelle uddannelse er en kandidatgrad i interkulturel kommunikation og en tillægsuddannelse som webjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Se mere på www.stinemunch.dk 

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2009/Stine-Munch