Kontakt

Christinas Farveinferno og Bugger’s verden…

 

- To ekspressive og energifyldte kunstnere med både kant og sjæl i Kulturhuset
Rejsetstalden

 

Lørdag d. 9. januar 2010 kl. 14:00 – 16:00 holder de to kunstnere fernisering i Kulturhuset
Rejsestalden hvor alle er velkomne til at komme og opleve med.Christina Ryttersoe

Christina Ryttersø er allround glasformgiver indenfor varmt og kold glas med primære fokus på sandstøbning, unika, design, produktudvikling og udsmykningsopgaver

 

Den farveglade kunsthåndværker er uddannet ved Glas og Keramikskolen, Denmark, 2003- 2007 samt på Bornholms Højskole, Glas og billedkunst 2001-2003.

Se mere på www.ryttersoe.dk

ClausANielsen 

 

Beskrivelsen af Claus’ kunst har vi modtaget fra Eva Müller, Kunsthistoriker: ”Med Claus Arndt Nielsens værker forholder det sig som med isbjergene, hvor kun en ganske lille del er synlig, mens størsteparten ligger latent i dybet.

 

Den autodidakte kunstner, alias Bugger, har kærligheden i dens utallige afskygninger som gennemgående tema og finder ofte inspiration til sine narrative værker i barnets umiddelbare tankeunivers.

 

Det betyder imidlertid ikke, at Claus Arndt Nielsens billedkunst blot er primitive eller naivistiske gengivelser af hverdagslivet med dets glæder, sorger og trivialiteter. Ved et nærmere studium åbenbares tværtimod mange dybsindige refleksioner og overvejelser netop sådan, som de kommer til udtryk gennem barnets krystalklare blik, der gennemskuer voksenlivets fernis og således afslører det egentlige. Det kan let komme til at lyde helt socialrealistisk, men tag ikke fejl: Claus Arndt Nielsens positive livssyn og blik for det barokke, tilføjer hans værker såvel optimisme som humor.

 

Vil man til bunds i motivernes sprudlende kolorit, hvor komplementærfarverne rød og grøn ofte er fremherskende, dukker et gruk af Piet Hein frem fra glemslen: ”Den som kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorlig han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.” Og når den 35 år gamle kunstner udtaler, at der i alle hans malerier og skulpturer er seriøse og dybsindige tanker gemt, men at han bliver glad, hvis beskueren går fra en af hans udstillinger med et smil på læben, ja, så er der kun at sige, at den ekspressive maler og skulptør Claus Arndt Nielsen må være en særdeles glad kunstner”.

Se mere på Buggers hjemmeside, http://buggers-art.net/about-buggers-art

 

Udstillingen kan ses tom. den 27. januar 2010 i Kulturhuset Rejsestaldens normale åbningstid.

 

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2010/Christinas-Farveinferno-og-Buggers-verden