Kontakt

Bent Lauridsen

 

 

Tør du følge dit hjerte?

 

”Et eller andet sted ved de fleste godt, at vi bør følge vores ”hjerte” i alt hvad vi foretager os. Men har vi modet og vedholdenheden til at gøre det?” Det spørgsmål stiller mediet, Bent Lauridsen fra Dronningmølle sit publikum, når han gæster Rejsestalden i Jægerspris den 21. april.

 

Den 43 årige familiefar og tidligere grafiker fortæller endvidere om sine oplevelser fra den dag han satte sig et roligt sted hver dag gennem et år og fik en ret enestående kontakt til “Universet”. En kontakt der taler gennem ham via hans stemme. Kanalisering uden at være i trance.

 

De seneste to års oplevelser har vendt op og ned på familiens liv. Det er absolut ikke kun en “lyserød” historie, men derimod en dramatisk beretning om en familie der bliver ved og ved med at følge rejsen ind i sit inderste. Og det på trods af perioder med kaotiske tilstande i omgivelserne, hvilket Bent Lauridsen fortæller meget åbent om. Men det er også historien om at holde fast i beslutningen om at ville leve et liv sammen i glæde og kærlighed. Bent Lauridsen ønsker netop at inspirere andre mennesker til også at turde tage skridtet fuldt ud og følge sit hjerte. Turde se bort fra virkelighedens frygter. Derfor har han udviklet en række modeller – blandt andet livsbarometer.dk, der hjælper med at se den dybere mening med livet.

 

Foredragsholderen forklarer hvordan han tolker sammenhængen mellem tomhed inden i og følsernes reaktioner på omgivelserne. Når først den sammenhæng står klart, har vi et stærkt fundament for at finde roen inden i.

 

Foredraget tager ikke udgangspunkt i nogen religion, meditationsformer, bestemte trosretninger eller overbevisninger. Bent Lauridsen fortæller: “For mig handler livet ikke i så høj grad om at bruge det på at søge spirituelle svar, men i højere grad om at have modet til at beslutte sig for at leve et liv i “friheden til at være sig selv”. Det sker først når vi slår den “indre dommer” fra og lærer at acceptere og holde af os selv. I det øjeblik har vi overskudet til også at accepterer andre mennesker.”

 

Foredragsholderen føler sig ikke som det, folk traditionelt forbinder med et medie. Én der taler med afdøde, finder spøgelser og lignende. Han oplever det mere, som at stille ind på en fast frekvens på radioen og modtage vejledning fra et 4.000 år gammelt menneske, der har set og oplevet ALT.

 

En del af foredraget vil blive afsat til at publikum frit kan stille spørgsmål (dog ikke sygdom og kommunikation med afdøde). Mediet vil så via sin tale kanalisere svarene på livets store spørgsmål.

 

Bent Lauridsen har mere end ti års erfaring med at undervise og holde foredrag om reklame for iværksættere. Det har altid været hans kendetegn at fortælle tingene på en ukompliceret og let forståelig måde. Netop sådan ønsker han også at fortælle om sine åndelige oplevelser – uden at det bliver hverken okkult eller mystisk.

 

Foredraget er åbent for alle og billetprisen er 50 kroner. Forsalget af billetter er begyndt –  de købesi Kulturhuset Rejsestalden, Hovedgaden 29 A, 3630 Jægerspris.

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues
21. september 2019 14:00 - 14:45
Frederikssund Teaterfestival

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2010/Friheden-til-at-være-dig-selv