Kontakt

VIP-malerier og bønneborde…

 

Ulrik Vintersborg udstiller eksplosive malerier sammen med Karsten Lauritsens bønneborde i Kulturhuset Rejestalden

 

Lørdag d. 6. marts 2010 kl. 14:00 – 16:00 holder de to kunstnere fernisering i Kulturhuset Rejsestalden, hvor alle er velkomKarstenLauritsen-01ne til at komme og være med.Udstillingen kan ses tom. den 24. marts 2010 i Kulturhuset Rejsestaldens åbningstid.

 

 

Karsten Lauritsen er autodidakt møbeldesigner & indretningsarkitekt og har været selvstændig designer siden 1995. Karsten er idémand og indehaver af Designer Zoo på Vesterbrogade i København . "Drivkraften i mit arbejde ligger primært i processen og materialet. At kunne møde op på arbejdet uden nogle faste projekter og 8 timer efter have skabt et nyt møbel, er grundlaget for DZOO konceptet og min tilfredsstillelse. Mit materialevalg omfatter bl. a.: jern, aluminium, zink, plexiglas og træ fra mahogni til ask og birkefiner." På udstillingen viser Karsten et udvalg af sine sofa- og sideborde "Bønnebordet" som produceres i 3 forskellige størrelser, 2 højder, 16 farver og 4 træoverflader - med benlængde efter eget ønske. Hvilket giver det geniale design i alt 5000 forskellige kombinationsmåder!

Se mere her: www.dzoo.dk

 

 

                UlrikVintersborg

 

Ulrik Vintersborg, uddannet fra kunstakademiet i Ilalien, er både malekunstner og skulptør og har udstillet mange spændende steder i både ind- og udland. Ulriks egne ord og tanker omkring udstillingens værker er ”ALL VIP’s? er et projekt, hvor en lang række parafraser over portrætter udgør det kunstneriske indhold. Portrætterne er dels af særdeles kendte personer og dels af fuldstændigt ukendte mennesker, der blot er fanget tilfældigt i deres hverdag. Disse er bearbejdet af kunstneren med akryl på plade og fremtræder som bearbejdninger af et fotografi, hvortil der er føjet et yderligere betydningslag af farver og former. Ideen med det er at diskutere og forholde sig til individet som person, og i visse sammenhænge ”Very Important Person” – er vi ikke alle det? Visse kendte fra nu- og fortid har næsten opnået kultstatus (Ronald Reagan, Margaret Thatcher med videre) mens andre er notoriske skurke (Nixon og Saddam Hussein). Men hvad med den totalt ukendte? Hvad med dig og mig? - Er vi ikke VIP’s i vores verden og virkelighed?”

 



Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2010/Ulrik-Vintersborg-og-Karsten-Lauritsen