Kontakt

Dissing, Dissing, Las & Dissing

Koncert i Krosalen…


Dissing, Dissing, Las & Dissing


Den 13. maj 2011 kl. 20 (Dørene åbnes kl. 19.00).Billetpris kr. 225,-* (ikke nummererede pladser).

Gennem ti år har Povl Dissing og sønner spillet koncerter og skabt album sammen. På tværs af generationer har de fire musikere sammen skabt fornem dansksproget vise- og folkemusik med blues og rockreferencer. De fire mestrer sammen at formidle iørefaldende og originale sange, der forener tekst og musik i veloplagte koncerter.

Povl Dissing og sønner forener generationerne. Selvom der har sneget sig et enkelt ’Las’ ind i bandnavnet, synes betydningen af Povl Dissing og sønner ikke at være af mindre indhold. Sammen med Las Nissen har Rasmus og Jonas Dissing gennem ti år været sønnerne, der sammen med farmand Povl, har givet en både forfriskende og ungdommelig vitaminindsprøjtning til musik skabt på tværs af generationer. Sammen har de fire musikere ført Dissing-slægtens fornemmelse for dansksproget vise- og folkemusik videre og samlet generationer med hver deres unikke musikalske talenter.

Da kvartetten i 2007 udgav pladen ’Hjemløs’ skrev BT’s anmelder følgende rosende ord: "Tretten intelligente og håbløst iørefaldende sange. Familien Dissings nye cd ’Hjemløs’ bliver med lethed én af årets bedste", ligesom Fyns Stifttidende ved udgivelsen af albummet ’3’ i 2004 begejstret formulerede ”…denne produktion er et klart udtryk for, hvor varmt og godt man har det ved at lave musik sammen. Alle har bidraget til tekst og musik i en lykkelig forening af inspiration og musisk veloplagthed”.

Det er timer og atter timer i selskab med hinanden, der har givet de fire musikere en så fin fornemmelse af hinandens kvaliteter, at de har formået at skabe album og musik, der roses på denne måde. I alt er det blevet til fire af slagsen, hvor de blander vise- og folkemusikken med rock og blues. Sønnerne Rasmus og Jonas Dissing og Las Nissen har gennem mere end ti år været i Povl Dissings faste band og har således, udover de familiære relationer, en intuitiv og tilbundsgående forståelse for, hvordan de komplimenterer hinanden musikalsk. Povl Dissing har alderens erfaring, mens sønnerne har ungdommens udfordrende nysgerrighed. Tilsammen giver dette en musikalsk konstellation, der sikrer at Dissing-navnet lever i bedste velgående.

 

*Salg af billetter kontant ved afhentning. Bemærk at der er ingen billetsalg lørdage og søndage

Nyheder

19. november 2019
til Sæby
19. november 2019
Så mød op til bestyrelsesvalg

Kalender

13. november - 19. december 2019
Smykker og skåle i emalje
25. november 2019 19:00 - 20:00
Teknikker til afslapning og meditation
27. november 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2011/Koncert-i-Krosalen