Kontakt

Dorte van Vlerken

Kunstevent i Kulturhuset Rejsetalden: den 26. november kl. 14-16 hvor Dorte er til stede.

Dorte fortæller: Jeg har altid tegnet - det er til stor glæde for mig, at kunne fordybe mig i et billede eller en skulptur. Fra begyndelsen var det mennesket som interesserede mig – at gengive stemninger og følelser ved kropsholdninger mere end ansigtsudtryk. Jeg har beskæftiget mig meget med relationer og lidelse, men så fik jeg mulighed for at komme til Kreta et år for at male og lave skulpturer. Lyset og landskaberne fascinerede mig - farverne er helt fantastiske og jeg begyndte at male akvareller og landskaber.


Dorte van Vlerken

Jeg blev 13 år på Kreta, jeg åbnede en butik med kunsthåndværk og solgte bl.a. mine egne akvareller. Jeg blev også ansat af et engelsk rejsebureau til at undervise engelske amatørmalere i at male akvareller. Mine akvareller solgte godt, men jeg følte mig låst fast i mediet og motiverne – stod i stampe (jeg skulle jo tjene pengene), så da jeg i 1997 vendte hjem til Danmark, kastede jeg mig atter over mennesket og vores følelser.

Jeg har valgt at temaet for min udstilling skal være musik og dans. Jeg lytter meget til musik, går ofte til klassiske koncerter eller jazz – jeg sidder tit i salen med min skitseblok og skitserer musikerne. På nogle af musikbillederne er det selve musikkens væsen jeg prøver at udtrykke, på andre er det instrumenternes skønhed. Jeg er også meget interesseret i dans – elsker selv at danse – synes at ballet er noget af det smukkeste og mest yndefulde der eksisterer. Der er i musik og dans en masse skønhed, glæde, lidelse, larm, fred, aggressioner og kærlighed – altså alle de følelser vi mennesker indeholder.

Udstillingen kan se i Kulturhusets åbningstid fra den 26. november 2011 til og med den 3. januar 2012 – velkommen…

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2011/Udstilling-Dorte-van-Vlerken