Kontakt

Vikingebryllup 

Vikingebryllup

Hele Danmark inviteres til bryllup på vikingemanér i Frederikssund - Søndag den 29. maj 2011 kl. 11 inviteres hele Danmark til bryllup på ægte vikingemanér, når Hafdis Asgeirsdottir og Anders Nøddeboe Birk siger ja til hinanden ved en vielse efter vikingetidens traditioner på Kalvøen i Frederikssund.

Bruden Hafdis Asgeirsdottir vil med sit følge blive sejlet op ad Roskilde Fjord på et vikingeskib, flankeret af yderligere to skibe, bemandet af vikinger i fuld udrustning. Ved kysten vil bruden blive ført til sin brudgom, som selv er ankommet på en islandsk hest sammen med sine nærmeste hirdmænd. Vielsen akkompagneres af Sjællands største kor på mere end 100 personer.

I marts 2011 blev en eftersøgning af et brudepar, der ville lade sig vie på vikingemanér, sat i værk, og Hafdis Asgeirsdottir og Anders Nøddeboe Birk blev de heldige udvalgte. Vielsen er optakt til den 60. udgave af Frederikssund Vikingespil, der med årene er vokset til en begivenhed, som har placeret Frederikssund på landkortet som sand vikingeby.

Frederikssund Vikingespil rummer foruden brylluppet en vikingefestival, en revy og et vikingespil. Årets forestilling, ”Arnulf Ulveblod”, har premiere den 23. juni og spiller frem til den 10. juli. ”Arnulf Ulveblod” instrueres af Martin Miehe-Renard og er skrevet af Susanne Clod.

Frederikssund Vikingespils 60 års jubilæum fejrer vikingebyen Frederikssund med en helt ny festival med et væld af spændende aktiviteter, som vil tiltale hele familien. Bliv ført tilbage til de dramatiske historier fra vikingetiden i området omkring Danmarks smukkeste friluftsscene på Kalvøen og på Torvet i Frederikssund By, hvor en lang række vikingeaktiviteter venter for hele familien. Blandt andet vil der være gratis sejlture mellem Frederikssund Havn og Kalvøen i festivaldagene. Festivalen åbnes den 23. juni og varer til og med den 26. juni.

Læs mere om festivalen og programmet der opdateres løbende på www.vikingespil.dk og www.visitfrederikssund.dk

Baggrund - Den nye vikingefestival er udviklet i samarbejde med Frederikssund Erhverv, Videncenter for Begivenheder (VIBE/Wonderful Copenhagen,) og Frederikssund Vikingespil. Samarbejdet med VIBE skal på sigt skabe større national og international bevågenhed både på vikingespillet og på Frederikssund, og dermed markedsføres som et fyrtårn i forhold til hovedstadsregionens turisme.

 

 

Nyheder

19. november 2019
til Sæby
19. november 2019
Så mød op til bestyrelsesvalg

Kalender

13. november - 19. december 2019
Smykker og skåle i emalje
25. november 2019 19:00 - 20:00
Teknikker til afslapning og meditation
27. november 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2011/Vikingebryllup