Kontakt

GREVINDE DANNERLØBET DEN 15. APRIL 2012
T-shirt fra Hjerteforeningen til alle deltagere

Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris gør for 18. gang klar til at afvikle det traditionsrige Grevinde Dannerløb. Søndag den 15. april kl. 11 skydes løbet i gang af borgmester Ole Find Jensen. Da Hjerteforeningen i 2012 har 50 års jubilæum sponsorerer foreningen en løbetrøje til alle deltagere.Møde- og målområde er ved Rejsestalden i Jægerspris, mens starten foregår i skoven ca. 500 meter fra Rejsestalden, hvor der også er fælles opvarmning ved Motionsklubbens faste træner, Ole Munch.Løbet afvikles på en flad rute i den smukke Nordskov primært på gode skovveje, men også på asfalt. Løbsdistancerne er ½ Maraton, 10 km samt 5½ km. Som altid er der flotte præmier til de 3 hurtigste m/k i hver løbsklasse.

Tilmelding og betaling foregår på www.events4u.dk. Der er mulighed for at eftertilmelde sig på løbsdagen mod et ekstragebyr. Som en del af løbet afholdes et 2 km børneløb, hvor der ikke tages tid. Børneløbet startes af Niels Sættem, direktør for Kong Fredrik den Syvendes Stiftelse.Alle tilmeldte i børneløbet får en medalje, et diplom, en T-shirt samt en is. Der er ligeledes mulighed for at eftertilmelde sig til 2 km. børneløb på løbsdagen.90 frivillige hjælpere arbejder med løbets afvikling, og løbet trækker deltagere fra det meste af Nordsjælland. Mange af deltagerne er motionister, men der deltager også løbere, der benytter lejligheden til at teste formen inden forårets øvrige store løb.

De lokale forretningsdrivende bakker arrangementet op ved at sørge for varm suppe, saft, flutes og frugt til løberne i målområdet, samt ved at give fine sponsorgaver. Den lokalkendte Bjarne Svegaard leverer som sædvanligt underholdende speak fra speakervognen i målområdet.

Løbsfolderen fås i lokale butikker, motionscentre m.v. I øvrigt kan man finde oplysninger om løbet på foreningens hjemmeside www.hjerteforeningen.dk/mkjaegerspris.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Hans Kurt Nielsen på tlf. nr. 47531987 eller på mail: Grevinde.Dannerloebet@gmail.com

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues
21. september 2019 14:00 - 14:45
Frederikssund Teaterfestival

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2012/GREVINDE-DANNERLØBET-2012