Kontakt

Soul og blues i verdensklasse!

Lørdag d. 24.11.12 kl. 20.00

En eksklusiv intimkoncert med Mike Andersen i "Vognporten" Kulturhuset Rejsestalden, Jægerspris

Billetpris 175,-/ kan købes på https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=380cbd8464 

Mike Andersen

Mike Andersen har netop udgivet sit 4. album og er strøget direkte ind som nr. 8 på den officielle albumliste.

Fra Mike Andersen satte sine første fodspor på den danske blues og soulscene med albummet “My Love For The Blues” i 2002, har han vist en konstant vilje og vision om musikalsk udvikling. Hans kærlighed for specielt soulmusikken har i løbet af årene skinnet mere og mere igennem, og den passion foldede sig flot ud på hans gennembruds-album “Echoes” fra 2010. Albummet modtog 5 hjerter i Politiken og blev stemt ind på en flot 10. plads af P4's lyttere, som et af årets mest betydningsfulde albums, såvel som det blev nomineret til hele 3 DMA priser i 2011.

På sit nye album har 35-årige Mike Andersen arbejdet og indspillet intenst sammen med en næsten helt ny musikalsk besætning, bestående af en række af de musikere fra det Århusianske musikmiljø, som han selv har beundret stort gennem årene. Det er derfor med stor glæde for Mike at disse musikere har tilsluttet sig hans band og har bidraget med ny inspiration og en ny sound. Og man kan høre at spilleglæden og vitaliteten er lyslevende på dette fjerde fuldlængde album, hvor Mike nu også bevæger sig ind i den “hvide mands” musik med hans coverversion af Beatles sangen “Something”, der bliver udført med stor indlevelse og med stor respekt for den mand der skrev sangen, George Harrison.

Mike's musikalske nysgerrighed og lyst til at afsøge nye græsgange har også ført til et langdistance samarbejde med de to Jamaicanske korsangerinder, Nicole “Nikki” Burt og Abbygayedallas, der leverer forrygende kortstemmer til blandt andet den storsvingende soulperle “You Don't Need Me”, såvel som Nicole “Nikki” Burt synger duet med Mike på sangen “Hey Baby”. Yderligere har Mike Andersen for første gang skrevet en politisk inspireret sang “Is It All Gonna Be Okay?”, der blev til i kølvandet på tragedierne i Norge.
Albummet udkom d. 21. maj og der bliver rig mulighed for at se og høre den forrygende Mike Andersen på en lang række spillesteder og festivaler sommeren over.

Musikere denne aften:
Mike Andersen: Vokal & guitar
Jens Kristian Dam: Trommer

Facts:
• Albummet er blevet til over en periode på 6 måneder, og er det sidste album, indspillet i det legendariske Feedback Studio, Aarhus
• Mixet af Dennis Ahlgren (Tina Dickow)
• You Don't Need Me i rotation på P4
• Masteret af Dave Collins (Bruce Springsteen, Ben Harper, Avett Brothers)

Artist og album: Mike Andersen, release: den 21. maj, label: Nordic Music Society (NMS), distribution: VME

Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2012/Koncert-Mike-Andersen