Kontakt

Weekendkursus i Mindfulness
- at leve i nuet og finde indre ro

Lørdag den 24. marts & søndag den 25. marts kl. 9:30-14:30*
(Arrangementet er udsolgt - læs om næste Mindfulness weekend)

Weekendforløbet er baseret på et anerkendt, internationalt program og på de 2 dage vil vi komme igennem de første 4 af 8 sessioner i et gennemprøvet, grundlæggende mindfulnessforløb. Forløbet er oprindeligt udarbejdet af en af mindfulness-grundlæggerne Jon Kabat-Zinn og er det program jeg er certificeret og trænet i. I forløbet vil fokus være på at arbejde med at forstå tankegangen i mindfulness, træne forskellige metoder, bl.a. mindful walk, yoga, siddende meditationer og kropsscanninger. Målet er at skærpe opmærksomheden på forholdet mellem tanker, følelser, krop og sind og hvordan denne opmærksomhed kan styrke den indre ro og håndteringen af svære situationer.

Mindfulness: Kunne du tænke dig at blive bedre til at skabe indre ro, stabilitet og robusthed, - også når der er kaos omkring dig og du står i svære situationer? Mindfulness er en metode til mental træning og få både mere viden, inspiration og afprøvet meditation, som er grundstenen i Mindfulness. Metoden hviler på gamle buddhistiske principper, men er til forskel herfra en ikke-religiøs eller spirituel tilgang til at arbejde med mental træning. Forskning har bl.a. vist, at mindfulness er godt til forebyggelse og håndtering af stress og depressioner, og at selv kortvarige træningsforløb påvirker dele af hjernen, så vores evne til at bevare indre ro og tackle svære situationer og negative følelser og tanker bliver styrket.

Mindfulness er også en måde at opleve livet fuldt ud fra det ene øjeblik til det næste, frem for at møde livet med kamp, flugt, modstand eller med tankerne et helt andet sted. En mulighed for at opleve de lykkelige øjeblikke mere intenst og de svære ting i livet med større mod og udholdenhed.

Lone Beier Lauridsen er uddannet stresscoach og mindfulnessinstruktør, certificeret i et internationalt godkendt mindfulnessforløb og har arbejdet med at hjælpe og coache stressramte mennesker igennem de sidste 8 år, bl.a. ved hjælp af mindfulness.

Du vil få en CD med hjem med guidede meditationer, du kan bruge efter forløbet.

Vigtige Praktiske informationer: Det er en god idé, at have løstsiddende, behageligt tøj på og have et par lidt tykke strømper på/med og hellere en trøje for meget end en for lidt. Husk at medbringe en pude, et tæppe og et underlag/yogamåtte. Det vil være godt, hvis du ikke har aftaler om aftenen efter kursusdagene. Det vil støtte processen, at du ikke skal noget og har mulighed for evt. at få hvilet dig.

Program:

Lørdag den 24. marts: Grundlæggende viden og træning af mindfulness
9.30 Introduktion • Velkommen • Program • Introduktion til mindfulness •Tilstedeværelse i nuet, øvelse • Åndedrætsmeditation • Meditation på åndedræt og krop
12.00 Frokost
12.45 Tanker, følelser og krop • Kropsscanning, meditation • Grundholdninger og mindful dial og proces
14.30 Tak for i dag

Søndag den 25. marts: træning af mindfulness og grundholdninger
9.30 Åndedrætsmeditation • Yoga • Mindful dialogøvelse • Siddende meditation, åndedræt, krop, intense fysiske fornemmelser
12.00 Frokost
12.45 Oplæg om accept og grundholdninger i mindfulness • Siddende meditation, åndedræt, krop, tanker, lyde • Stop model og Mindful walk • Siddende meditation om støtte og omsorg
14.30 Tak for denne gang

Pauser bliver lagt ind efter behov

*Billetpris 500,-(inkl. frokost samt kaffe og the undervejs samt en trænings CD til at tage med hjem)

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2012/Mindfulness---Weekendkursus