Kontakt

Vi serverer lige noget skøn JAZZ til vores 17 års fødselsdag

Mangler der ikke noget musik til vores fødselsdag? Jow da og VUPTI vi har lige booket et skønt orkester som smider go' JAZZ ud over byen fra vores udendørs scene fra kl. 14
Saturday Night Swing Band er ved at være et ret kendt høre og dansevenligt swing band på den danske Swinghimmel. Disse garvede musikere der tidligere har spillet i flere af vore gamle kendte orkestre i forskellige sammenhæng fandt i 2009 sammen i Saturday Night Swing Band under ledelse af kapelmester Kjeld Flemming.
Orkesteret spiller flot fejende swing med udødelige melodier fra den Amerikanske sangskat.
Kjeld Flemming trommeslager og pianisten Ole Esbensen har i syv år spillet sammen i Hørshom Jazz-Kompagni. Bassisten Steffen Andersen kan måske huskes fra De tre Musketeér og flere af de gamle Københavnske spillesteder.Trompetisten Gert Jakobsen turnerede i sine unge dage landet rundt med Eugen Tajmers Showband, men kendes også fra Kong Hans Kongelige Hofkapel, Swingsyndigkatet og Jazz on the Rocks. På tenorsax har vi Ole Schmidt der kendes fra bl.a. Hot Swing & Jazz, Pastor Porsagers Jazzkapel og Good Time Jazzband. Ole Schmidt har spillet ved Jazz festivalér ikke bare her i Danmark, men også i Holland og Belgien.
Vi ville gerne have vist jer et foto af de dejlige JAZZmænd, men vi nåede ikke at skaffe ét.
Så kig forbi og se hvad vi har fundet på af musikalske narrestreger :-)
 
Læs her hvad dagen også bringer.

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2012/Skøn-JAZZ-til-vores-fødselsdag