Kontakt

Virtuos folkemusik i Rejsestalden

Musik i Jægerspris inviterer til koncert med folkemusik på højeste niveau, når duoen Fromseier & Hockings (violin, guitar og sang) fredag den 28. september kl. 20 igen gæster Rejsestalden.

Ditte Fromseier og Sigurd Hockings optræder i et levende, impulsivt og virtuost legende sammenspil. Sammen har de turneret i hele verden og har igennem mange år udviklet en helt unik intimitet i deres spil. De gamle super-svingende melodier får følgeskab af Ditte og Sigurds egne kompositioner.

De udforsker duoformatet til fulde og inviterer publikum ind i deres musik med en sensitivitet og hjertevarme der giver lyst til både dans og eftertanke.

Ditte Fromseier Mortensen startede sin musikalske karriere på Bornholm som 4-årig og har siden spillet sig jorden rundt og uddannet sig både som klassisk og folkemusik-violinist. Bl.a. ved University of Limerick og Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, hvor hun nu er ansat som leder af folkemusikuddannelsen

Sigurd Hockings er en af de mest virtuose og alsidige folk-guitarister i Danmark. Han har hentet inspiration til sin helt individuelle og alsidige spillestil i både skandinavien og i det keltiske stilområde.

Under koncerten kan man nyde et glas vin, øl eller vand. Og skulle nogen have lyst til en dans er det velkomment.

Entré: 100 kr / 50 kr under 25 år

Billetter kan bestilles og købes i Jægerspris Rejsestald (47 50 34 89/ rss@frederikssund.dk / www.rejsestalden.frederikssund.dk ), og købes i Thinghøjs Boghandel Frederikssund, samt ved indgangen fra kl. 19.30.

Koncerten er støttet af Solistforeningen af 1921, Frederikssund Kommune og Kunstrådet.

Musik i Jægerspris D&S

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2012/Virtuos-folkemusik-i-Rejsestalden