Kontakt

Forrygende salsaevent på Rejsestaldens gårdsplads

Denne sommeraften i Rejsestalden torsdag d. 29. august kl. 18-21 vil en af Danmarks populæreste danseinstruktører og showdansere Camila Viancos hjælpe alle til at tage de første spæde trin ind i den dejlige latinske danseverden.

Rejsestalden er hoppet med på Copenhagen World Music Festival som foregår i perioden 29. august – 1. september og dette salsaarrangement er blot én af mange spændende tiltag under denne paraply. Læs mere om festivalen her www.cphworld.dk

• Kom alene eller ta’ din skønne dansepartner med
• Salsabaren er åben og her kan du også købe en rød rose til din dansepartner fra Blomsterhuset Orkideén
• Cafe Kignæs
www.cafekignæs.dkbyder denne aften på lækker Latinamerikansk dagens ret kr. 65,- som både kan nydes i cafeen eller som take a way

Glæd jer til en aften hvor der vil være fest for alle – både for fødder og øre! Man får en times svedig salsaundervisning af Camila kl. 18 og de efterfølgende to timer er der freestyle akkompagneret af tidens mest populære danseorkester på den latinske scene ”Son Puntillas” som spiller ægte cubansk Salsa, Son og Charanga, supleret med sensuel dominikansk Bachata. Hele arrangementet foregår på Rejsestaldens gårdsplads som denne aften bliver afspærret.

Musikken er kendt fra filmen Bouna Vista Social Club og spilles på alle Cuba's Barer, Hoteller og Casa de la Trova'er.

Billetter á 100 kr. kan købes via linket her ...

Download Plakat her ...

Son Puntillas

Pressen skrev:
Det var simpelthen en magisk musikalsk danse og oplevelsesrejse gennem Trova, Cubansk Salsa, Son, Bolero og Cha Cha Cha og for at det ikke skal være løgn, også Dominikansk Bachata.

Udført at musiker og sangere, der fik skabt et sammespil spækket med passion, kærlighed, leg, overskud og spilleglæde. De bankede kærligt og bestemt igennem og ramte alle os, der var så heldige at komme ind, lige i hjertet og i dansenumserne.

Det blev en HOT aften. En aften der bragte mig tilbage til Cuba. Til en tropisk aften under en stjernehimmel, hvor fugten, lugten, lyden, smagen - ja for pokker, hvor alle sanserne blev taget i brug. Det var en chock at komme ud i kulden bagefter......”

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues
21. september 2019 14:00 - 14:45
Frederikssund Teaterfestival

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2013/Forrygende-salsaevent