Kontakt

Kunst i Stalden
- Willumsens Museum popper op i Rejsestalden

J.F. Willumsens Museum bryder ud af de fysiske rammer og popper op forskellige steder i lokalområdet fra april til september 2013. Denne gang er turen kommet til Rejsestalden , der får besøg af Pop-up Willumsen fra den 16. august til den 30. august.

I samarbejde med en gruppe borgere fra Frederikssund Kommune har J.F. Willumsens museum udviklet en museumssatellit, der på skift placeres forskellige steder i kommunen og fortæller om Willumsens kunstværker på en sanselig og interaktiv måde for de lokale borgere. Pop-up Willumsen, som formidlingsprojektet hedder, opstilles i første omgang på bibliotekerne i Frederikssund og Skibby, på Frederikssund Hospital, i kommunens borgerservice og i Rejsestalden.

Borgerne vil ikke kunne møde Willumsens originale malerier, skulpturer m.m. i Pop-up Willumsen, da det på grund af sikkerhedsmæssige årsager ikke er muligt at flytte kunstværkerne uden for museet. Men de vil kunne opleve en sanselig og interaktiv formidling af Willumsens kunstneriske produktion iscenesat af designer Birte Dalsgård i samarbejde med museumsinspektør Lisbeth Lund.

Willumsens Museum popper op i Rejsestalden

Pop-up Willumsen er udformet som tre informationstårne med luger, låger, kig- og følehuller, der rummer alt fra konkrete kunstnerredskaber og materialeprøver til mere abstrakte associations og duftobjekter, som brugerne kan interagere med og gå på opdagelse i. Indholdet i Pop-up Willumsen bygger på materiale fra museets righoldige arkiv, der bl.a. består af Willumsens notesbøger, breve, avisudklip, anmeldelser, skitser/forarbejder og fotografier. I arkivmaterialet blandes Willumsens egne udtalelser om kunstværkerne med stemmer fra datidens anmeldere, koner, kunstnerkollegaer m.m., og brugerne af Pop-up Willumsen inviteres også til at bidrage med nye fortolkninger og perspektiver på Willumsens værker. Pop-up Willumsen er et formidlingseksperiment, der undersøger nye og mere brugerinddragende måder at formidle på. Museets personale er derfor meget spændte på at høre borgernes reaktioner på projektet.

Udstillingen kan ses i Rejsestaldens almindelige åbningstid ...

Nyheder

24. februar 2020
udi ung dansk kunst
11. februar 2020
Vær med når hele Jægerspris fester
28. januar 2020
Biblioteket afholder vinterferieaktivitet for børn

Kalender

19. februar - 5. april 2020
I samarbejde med lokalarkivet
26. februar 2020 19:00 - 21:30
Hornsherred Alternativ Forening
29. februar 2020 20:00 - 23:00
Musik mellem Fjordene

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2013/Kunst-i-Stalden---Willumsens-Museum-popper-op-i-Rejsestalden