Kontakt

Geocaching - N 55° 51.326 E 011° 58.965

Skattejagt med gps 17. august kl. 11 - 17.

Både nye og erfarne geocachere er velkommen. Vi mødes ved Kulturhuset Rejsestalden. Vi er der for at hjælpe nye i gang og fortælle dem om geocaching. Vi starter kl 11:00. Den første time går med hyggesnak om geocaching, og is man køber i ishusene samtidig lægger vi nye geocacher ind på GPS'er hos dem der ønsker det. Omkring Kl 12:00 frigiver vi nye Geocacher - primært i Hornsherred - forventet 10-20 nye herefter kører de fleste ud for at finde nye og ældre geocacher i området. Vi bliver der selv sammen med Geogrej.dk geo-shoppen. Ved 15-16 tiden kommer man så tilbage og får en kop kaffe eller saftevand og muligvis en kage, ellers er der jo flere is i ishuset overfor. Der uddeles så FTF beviser til dem der først fandt de nye geocacher. Vi er færdige ca. kl. 17:00.

Billede 1 Billede 2 Billede 3  

Hvad er geocaching? 

Maj 2000. Dave Ulmer, en amerikansk IT-ingeniør gemmer en beholder i skoven nær sit hjem ved Beaver Creek I Oregon. I beholderen ligger videobånd, bøger, software, en slangebøsse - og en logbog. Hjemme igen deler han 'cachen´s position på internettet med en opfordring til andre om at finde den. Dave´s cache bliver hurtigt fundet, og på nettet fyldes dens log med beretninger fra 'skattejagterne'. Imens dukker flere cacher op i landskabet. En leg er startet.

I dag er der udlagt over 1.5 mio cacher verden over. Alle cacherne har hver deres egen side på internettet (cache-siden) og hver deres egen placering i den fysiske verden, som man kan spore sig frem til ved blandt andet at bruge sin håndholdte GPS-modtager. Men derudover er cacherne lige så forskellige som alle vi, der laver dem: Der er store cacher med ting, børn kan bytte med; cacher, der egner sig fint til kørestolsbrugere og cacher, du kan stresse af med på en rask gåtur imellem to møder inde i byen - eller hængende frit 15 meter oppe i en trætop. Der er 'strække-benene'-cacher på rastepladser langs motorvejen. Og hovedbrud til de lange mørke vinteraftner for den, der holder af at løse gåder .. Cacherne kan rumme sjove egnshistorier, lære dig om plante- og dyrelivet, lede dig ud i smukke naturområder, til 'hemmelige' strande, gamle ruiner og meget mere ... Velkommen i legen!

Arrangør: Svend Rasmussen

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2014/Geocaching