Kontakt

Kunstudstilling 1-2014 // Thomine & ArtFellow præsenterer ”Variations of Illusions”

Louise Thomine er nu klar med udstillingen “Variations of illusions” i Kulturhuset Rejsestalden.

På ferniseringen søndag den 5. januar 2014 kl. 13-16 har du mulighed for at møde kunstneren bag de spektakulære og udtryksfulde værker.

Udstillingen består af en række tankevækkende værker, som alle kredser om det samme motiv: en mystisk, japansk kvinde med evigt lukkede øjne. Med en let skrøbelig, feminin streg inviterer Louise Thomine os med ind i et dragende og æstetisk flot univers, hvor distinktionerne mellem barn/voksen, lyst/trang og kærlighed/tragedie vikler sig ind i hinanden – måske endda opløser hinanden – på én og samme tid.

De fortolkningsrige og gådefulde værker afføder en nysgerrighed hos beskueren, der ofte ønsker at kunne se verden gennem kvindens øjne. Og måske også forstå hvorfor de aldrig åbner sig. Med både erotiske og provokerende undertoner leger værkerne med hele følelsesregisteret og giver stof til eftertanke.

Udstillingen kan opleves, nydes og beskues i perioden 5. januar til og med den 29. januar – i Kulturhuset Rejsestaldens almindelige åbningstid.

Louise Thomine 01    Louise Thomine 02
Love & Liberty Rider & She Was A Day Dreamer

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2014/Kunstudstilling-1-2014--Louise-Thomine