Kontakt

Kunstudstilling 3-2014 // Udstilling Krop & Kultur og en aften med Muffe Vulnuz

Tirsdag den 25. februar vibrerer spørgsmålene ”kropsudsmykning hvorfor/hvorfor ikke?” når de tre smukke staldbåse i Kulturhuset Rejsestalden prydes med et rigt udvalg af eksempler på permanent kropsudsmykning.

Fra ritual til ”allemandseje”
Udsmykning af kroppen i form af tatoveringer, piercinger, scarification og andre udtryksformer finder i høj grad sin inspiration i gamle rituelle traditioner. Udstillingen binder en imaginær rød tråd mellem disse gamle ritualer og nutidens stødt stigende ”forbrug” af permanent kropsudsmykning.

Selve udstillingen er et miks af nutidige fotos, hovedsagelig af tatoveringer, fotos som er udlånt af Skin and Bone i København. Samtidig er det også en invitation til beskueren om, at stige på en rejse i tid og holdninger. Er ønsket om, at være helt unik, ønsket om det helt individuelle – blevet mainstream?

Dialogen er åben tirsdag den 4. marts
Udstillingen krydres med en aften med Muffe Vulnuz fra Copenhagen Body Extremes. Tirsdag den 4. marts 2014 kl. 19:00 - 21:00 kan du medbringe din nysgerrighed og eventyrlyst. En aften, hvor dialogen er åben, og hvor du har mulighed for at få inspiration til og svar på spørgsmål omkring permanent kropsudsmykning.

I pausen vil der være deltagere blandt publikum, som på forskellig vis er udsmykket og frit og åbenhjertet vil dele deres syn / tanker / bevæggrunde og erfaringer med udtryksformen ”at bruge sin krop som lærred”. Billetter til arrangementet koster kr. 50,- og kan købes her ...

Udstillingen kan opleves indtil mandag den 17. marts. Den er rigt og farverigt illustreret med fotos og små historiske beskrivelser. Sidder du med blot en anelse nysgerrighed på både den historiske vinkel og den nutidige vinkel – læg vejen fordi i vores almindelige åbningstid.

 

Muffe Vulnuz fra Copenhagen Body Extremes     Krop & Kultur     Muffe Vulnuz fra Copenhagen Body Extremes

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2014/Kunstudstilling-3-2014--Krop--Kultur