Kontakt

Kunstudstilling 7-2014 // Jacob Holdt

"Ku Klux Klan rummer gennemsnitligt færre dybe racistiske følelser end de fleste af mine universitetselever"

 

- Tag med på en udstilling, der giver stof til eftertanke, når Jacob Holdt udstiller sine billeder af Ku Klux Klan i Rejsestalden d. 6. juni - 8. juli. Jacob Holdt er til stede i Rejsestalden på Blå nat. Tidspunkt følger. 

Jacob Holdt er fotograf og forfatter - måske bedst kendt for Amerikanske billeder, der udkom i 1977. Han har desuden i en lang række år fremvist sine billeder, provokeret, forundret og betaget publikum i Danmark og mange steder i verden.

Katrina svøbt i sydstatsflag

 

 

 

 

 

 

 

Den stigende racisme i Europa har fået Jacob Holdt til at sætte sig for at prøve at vise, hvordan "vi racister", som han kalder menneskeheden, altid forsøger at lægge ansvaret fra os ved at finde eller opfinde nogen, som er værre end os selv og udnævne dem som "skurken".

"Vi underviser fx vore skolebørn i, at der findes nogle "onde" mennesker i grupper som Ku Klux Klan. I virkelighedens verden eksisterer klanen stort set ikke og dens had er ikke væsensforskelligt fra vort eget. Vi svigter derfor opgaven med at bekæmpe vores racisme, hvis vi endnu engang skubber den fra os over på andre. Derved fastholder vi det onde frem for at lære empatisk tænkning", siger Jacob Holdt. 

Jacob Holdt og klanmedlemmet Pamela Berry

  

 

 

 

 

 

 

 

 

"Prøv at følge mig på en lille rejse gennem klanens triste verden og udforsk derigennem DIN racisme - altså dit eget behov for at se fjendebilleder i andre. Jo vidst har Ku Klux Klan lavet nogle frygtelige ting i fortiden, og den tids terror må ikke undskyldes. Men uden at forstå mennesket bagved kan vi ikke effektivt modarbejde en gentagelse".

Ku Klux Klan

 

 

 

 

 

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2014/Kunstudstilling-7-2014--Jacob-Holdt