Kontakt

Jazzfestival - Kjeld Lauritsen Trio

Featuring Miriam Mandipira

 

Torsdag d. 22. januar kl. 20.00 i den gamle sal på Slotsparkens Friskole. Dørene og baren åbner kl. 19.30.

Billetter koster 150 kr. og kan købes via dettelink

Koncerten vil være en lækkerbisken for elskere af både jazz og blues, med alt fra swingende jazz over smukke ballader til svedig blues og funkmusik. Alt udført på et højt professionelt niveau og med stor spilleglæde. Politiken skriver bl.a. ifm. pladeudgivelse: "Lauritsen har den fede tegnedreng fremme for at betale af på gælden til orgeljazztraditionen og dens rødder i blues, gospel og soul. Det gøres med fynd og klem i et af årets flotteste og mest effektive pladeåbninger" (...) "et spontant instrumentalt overskud på højt niveau".

Kjeld Lauritsen Trio  Jazzfestivalplakat, Kjeld Lauritsen

Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet "The Organizers" sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 4 CDer i eget navn foruden et par plader med Big Band.

Guitaristen Per Gade har i mange år været ankermand i de mange Hammond projekter fra Kjeld Lauritsens hånd. Per er en af de mest efterspurgte danske guitarister og er bl.a. guitarist i Radioens Big Band. Han dækker et bredt spektrum fra swingmusik til blues og moderne jazz. Som solist er han særdeles markant, men samtidig er han en smagfuld akkompagnatør, der altid får det bedste ud af sine medspillere.

Trioen kompletteres nu af Søren Frost, der efter mange år i Esben Justs band vil fyre op under Hammondorglet med sine fede grooves. Hans eminente teknik og store kendskab til jazzens og bluesens mange stilarter gør ham til det ideelle valg til et hårdtswingende jazz- og bluesband som Hammond Time. Hans kærlighed til New Orleansmusikken i dens mange former vil desuden bringe et party-element til bandet.

Trioen gæstes ved denne lejlighed af sangerinden Miriam Mandipira. Med rødder i Zimbabwe har hun de senere år været et kærkomment indslag på den danske jazz- og bluesscene. Inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald og Aretha Franklin har hun sunget sig ind i de danske hjerter. Miriam Mandipira giver desuden prøver på populære sange fra sit elskede Afrika. Med Miriam Mandipira venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner.

Se mere: www.kjeldlauritsen.dk

Se hvem der ellers spiller på Rejsestaldens Jazzfestival

Arrangør: Kulturhuset Rejsestalden

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2015/Jazzfestival---Kjeld-Lauritsen-Trio