Kontakt

Kunstudstilling 4-2015 // Lisa Lach-Nielsen

Foruroligende og smukke malerier i Kulturhuset Rejsestalden 25. marts - 27. april. Der er fernisering for alle interesserede søndag d. 29. marts kl. 14-16.

Lisa Lach-Nielsen er egentlig uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole, men har arbejdet sig hen imod kunstens verden og arbejder nu primært som billedkunstner. Hun bruger dog ofte elementer fra beklædning i sine malerier ved at applikere stof eller brodere direkte på lærredet.

Galleri Liisberg skriver om Lisa Lach-Nielsen: "Lisa Lach-Nielsen fanger med sine udtryksfulde malerier de flestes opmærksomhed og huskes af beskueren lang tid efter. Hendes billedverden viser os aspekter af livet og forholdet mellem mennesker, der ikke ligger lige for, men bliver tydeliggjort ved en yderst præcis maleteknik og en stor psykologisk indsigt. Det er især overgangen fra barn til voksen, der er temaerne i billederne. Vi genoplever vores egen opvækst og afmagtsfølelse i symbolerne. Den barnlige fantasiverden folder sig ud i fuldt og grufuldt flor, tilsat væsener der eksisterer i vores drømme eller mareridt. Lisa Lach-Nielsens billeder gør et stort indtryk, fordi de taler et sprog, der ikke kan fortrænges. Hendes billeder er aldrig ligegyldige".

Lisa Lach-Nielsen 3 Lisa Lach-Nielsen 2

Arrangør: Kulturhuset Rejsestalden og Rejsestaldens Kunstudvalg

Nyheder

11. februar 2020
Vær med når hele Jægerspris fester
28. januar 2020
Biblioteket afholder vinterferieaktivitet for børn
21. januar 2020
Tusind tak til afgående formand Kirsten Lykke Nielsen

Kalender

19. februar - 5. april 2020
I samarbejde med lokalarkivet
26. februar 2020 19:00 - 21:30
Hornsherred Alternativ Forening
29. februar 2020 20:00 - 23:00
Musik mellem Fjordene

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2015/Kunstudstilling-4-2015--Lisa-Lach-Nielsen