Kontakt

Kunstudstilling 2-2016 // ManiFlech

Kunstnersamarbejdet ManiFlech viser udstillingen "I kød og ånd" i Rejsestalden 1. – 30. marts 2016. Der er fernisering for alle interesserede søndag d. 6. marts kl. 14-16, hvor Rejsestalden byder på et lille glas.

ManiFlech er et kunstnersamarbejde mellem Maria Louise Nielsen (f. 1973) og Flemming Christensen (f. 1974), der hver for sig har beskæftiget sig med tegning og maleri hele livet. Og som efter at have mødt hinanden under uddannelsen til billedkunstlærere, nu deler liv, pensler og lærreder.

 Kødbyen

Maria Louise og Flemming fortæller: ”Billedskabelsen er for os en livslang rejse gennem en ordløs erkendelsesverden, og efter vi mødte hinanden er det blevet til en fælles rejse, hvor vi udfordrer, inspirerer og løfter hinanden. Vores kreative proces er meget forskellig, og som de fleste mennesker får vi ofte kun halve idéer og oplever derfor at vi i billedskabelsen har brug for en partner, til at få den anden halve idé. I den seneste tid har vi derfor som noget nyt fundet inspiration i at male fællesbilleder - billeder, hvor vi simultant eller skiftevis maler på samme værk for gennem vores forskelligheder at kunne supplere hinanden og bringe det færdige værk hen et sted, hvor ingen af os kunne være kommet alene. Vi har tillige udfordret os selv med tematiske eller formmæssige benspænd, idet vi har erfaring med at passende rammer er et vigtigt element i at kvalificere den kreative proces. Vi har ingen særlige genremæssige præferencer, men sætter derimod en ære i at udfordre os selv stilmæssigt. Det passer med, at det for os først og fremmest er en erkendelsesrejse, en leg med form, udtryk og aftryk. Vi arbejder med litterære, såvel som med formmæssige og tematiske udgangspunkter. Resultatet er serier af billeder af meget forskellig karakter, hvoraf vi kan præsentere flere på udstillingen her. På udstillingen er der også eksempler på individuelle arbejder fra os begge, blandt andet eksempler på portrætter der udføres på bestilling. Vi ønsker alle velkommen på udstillingen og håber I for en stund vil deltage på vores rejse.” 

Arr.: Kulturhuset Rejsestalden og Rejsestaldens Kunstudvalg

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues
21. september 2019 14:00 - 14:45
Frederikssund Teaterfestival

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2016/Kunstudstilling-2-2016--ManiFlech