Kontakt

Kunstudstilling 7-2016 // Elsebeth Hutters

Papirkunstner Elsebeth Hutters udstiller i Kulturhuset Rejsestalden 28. juli –1. september i Rejsestaldens åbningstid. Der er fernisering for alle interesserede lørdag d. 30. juli kl. 14-16.

- Form, farver og det grafiske billedsprog har altid gjort mig nysgerrig, fortæller Elsebeth Hutters. Som uddannet kunsthåndværker og designer indenfor glas og keramik har håndlavet papir, som papirkunst, siden fanget min interesse, og det har jeg i de senere år været meget optaget af. Papiret er et spændende materiale, der ligesom leret og glasset har den mulighed, at man kan arbejde med det både i form og flade, og så kan det overfladebehandles, så det bliver helt transparent. Det er et materiale, som også har en lang historie og mange traditioner bag sig.

  

- Motiverne i mine malerier er ofte tankens vandring i nordlige landskaber og naturens graffiske sprog og former. Jeg arbejder meget ekspressivt, når jeg maler. Jeg arbejder på kobbertrykspapir med akrylfarver sammen med farvepigmenter og shellak, som lægges på og vaskes ned, hvorpå jeg igen tilføjer nye lag. Således fortsætter processen over flere gange. Jeg arbejder ofte med den samme figur eller motivkreds i en længere periode, men undervejs udvikler det sig, opløses og transformerer sig til noget nyt. Jeg bruger sjældent en pensel, men gerne en spartel, en murske, en japansk bambus pen og hvad der ellers falder for.

Arr.: Kulturhuset Rejsestalden og Rejsestaldens Kunstudvalg

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2016/Kunstudstilling-7-2016--Elsebeth-Hutters