Kontakt

TØR DU GØRE NOGET..?

Et foredrag om psykisk førstehjælp i Kulturhuset Rejsestalden torsdag den 19. maj 2016 kl. 19-21

Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendig via dette link


TØR DU GØRE NOGET... NÅR ET ANDET MENNESKE HAR DET SVÆRT?

Hvad gør du, når en medarbejder, kollega eller et menneske i din omgangskreds bliver ramt af psykisk sygdom? Ofte for lidt… I løbet af et år vil ca. 20% af befolkningen (700.000 - 800.000) have symptomer på en psykisk sygdom. Det kan ramme alle – også dig og mig!

WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke på andenpladsen over de mest belastede sygdomme og mentale helbredsproblemer udgør derfor i dag en de absolut største sundhedsmæssige udfordringer. På trods af dette er den almindelige danskers viden om psykiske sygdomme meget begrænset.

Mange får ikke den rette hjælp, hvilket kan have store konsekvenser for den enkeltes arbejdsevne og livskvalitet. Når man møder et menneske i en psykisk krise kan det ofte være en voldsom oplevelse, som man kan blive skræmt af. Derfor vælger mange at kigge den anden vej i stedet for at hjælpe. Men med få hjælpemidler kan helt almindelige mennesker lære, at tage snakken og hjælpe den ramte videre til rette behandling.

Kom til foredrag og lær mere Psykisk førstehjælp. Foredraget giver bl.a. indblik i:

• Hvor udbredt er psykisk sygdom i befolkningen?

• Hvad vil det sige at være psykisk førstehjælper?

• Hvordan spotter du mennesker med stress, angst, depression, psykoser og misbrug? – og hvordan hjælper du dem videre?

• Hvordan yder du Psykisk førstehjælp i praksis?

Arr.: Rikke Struve, instruktør i psykisk førstehjælp

Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2016/Toer-du-goere-noget