Kontakt

Kunstudstilling 9-2017 // Lise Löfkvist Radl

Gamle ting får ny form, når smykkedesigner Lise Löfkvist Radl udstiller i Rejsestalden 26. november – 22. december. Der er fernisering kl. 14-16 ifm. juletræstændingen søndag d. 3. december.

- Jeg har altid været fascineret af de historier der ligger i gamle ting, fortæller smykkedesigner Lise Löfkvist Radl, der fra sit lille værksted i en lejlighed på Jægerspris Slotsplads blandt andet omskaber gamle sølvskeer eller ringe til nye smykker. - Og hvordan disse ting kan omformes, så der opstår en ny betydning og dermed en ny historie.

- Mine kunder kommer f.eks. og afleverer deres mormors gamle vielsesring. De har måske ikke lyst til at gå med ringen og bare fortsætte deres mormors historie, men de vil gerne bevare noget, som rummer familiehistorien. Så beder de om at guldet genanvendes til et nyt smykke, som de er med til at sætte deres eget præg på. På den måde får de noget, som både indeholder deres familiehistorie og en historie de selv skaber.

      

Lise Löfkvist Radl viser på sin udstilling tre forskellige eksempler på, hvordan hun omskaber gamle ting. Herunder hvordan hun laver sine forunderlige, eksotiske skarabæer af guld og sølv, der i sig selv - ifølge egyptisk mytologi - er et symbol på genfødsel og regenerering.

Arr.: Kulturhuset Rejsestalden og Rejsestaldens kunstudvalg

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2017/Kunstudstilling-9-2017--Lise-Loefkvist-Radl