Kontakt

Folkekøkken, musik og kunst for børnefamilier

OBS! Arrangementet er udsolgt.

Spring madlavningen over, tag dine børn under armen og få et kulturelt input, når Kulturhuset Rejsestalden inviterer til en forrygende hverdagsaften primært for forældre med børn i alderen 5-10 år onsdag d. 15. marts kl. 17-19. Større børn er også velkomne.

Denne aftens tema: Emma Gad godt være med.

17:00-17:30 Et lille foredrag om bordskik – Hvordan spiste man i gamle dage og hvilke regler gælder i dag?

17:30-18:15 Folkekøkken – her følger vi lidt af de gamle Emma Gad regler.

18:15-19:00 Et musikalsk indslag for alle aldre. Frederikssund Musikskole. Koret T drops, klaver- og violinelever, pianisten Bertha Vidstein og sopranen Gitte Grarup fra Musikskolen står for aftenens musikalske del med fællessang, familie-sanglege og musik og sange fra den tid. De optrædende er naturligvis klædt i 50´ernes husmoderlige stil, børnene vandkæmmede eller med fletninger...

Under hele arrangementet kan man tage et spændende kig på Rejsestaldens kunstudstilling med scenografiske billeder af kunstfotograf Josephine Ernst.

Koret T Drops fra Frederikssund Musikskole iklædt 1950´er-tøj og -udtryk.

Entré: 60 kroner for voksne, 30 kroner for børn inkl. folkekøkken (gryderet, salat og brød). Drikkevarer kan medbringes eller købes i Rejsestalden.

Arr: Kulturhuset Rejsestalden i samarbejde med Frederikssund Musikskole og Go Mad Catering.

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
28. september 2019
Indvielse af Kronprinsesse Marys Bro
1. oktober - 10. november 2019
Smukke spirituelle billeder i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2017/Musik-kunst-og-folkekoekken