Kontakt

Lær at leve med mindre stress og mere glæde

Foredrag i Rejsestalden torsdag den 11. januar kl. 19:00 – 20:30. Der er gratis adgang.

-et bud på hvordan man bliver lykkelig i nutidens præstationssamfund. 

Vi skal hele tiden nå en masse. Vi løber stærkere og stærkere. Mange af os stræber efter at være så effektive som muligt, både i vores privat- og arbejdsliv. Dette fører ofte til en underliggende følelse af utilfredshed og meningsløshed og i yderste konsekvens til stress, depression og langtidssygemelding. Vi er fra naturens side ikke skabt til denne travlhed, hvilket også ses på den stigende sygemeldingskurve.

Maria Holm fortæller om og inspirerer til, hvordan du skaber større bevidsthed om dine dybere værdier og længsler. Hvordan du gennem indre vilje og motivation begynder at skabe det liv, som for dig giver mere overskud, glæde og mening. Denne forandring har også en positiv og afsmittende effekt i forhold til partner, familie, venner og kolleger. Når vi trives, skaber vi trivsel omkring os.

Det lykkelige og meningsfyldte liv, kommer ikke til os ”overnight”, men ved at vi kontinuerligt styrker vores bevidsthed, husker intentionen og træner nærværet. På den måde kan vi bedre værne om vores værdier og opretholde et meningsfyldt liv.

Hvad kommer vi ind på:

• Hvordan længerevarende stress påvirker hjernen og kroppen?

• Hvorfor det er så svært at træde ud af hamsterhjulet?

• Hvordan du værner om dine værdier og holder dem i live?

• Hvordan du gennem mindfulness træning øger din sundhed og livskvalitet.

• Videnskabelig forskningsresultater om hvordan mindfulness kan forebygge, lindre eller helt

fjerne symptomer på stress, angst eller depression.

Kom til et levende, inspirerende foredrag med tid til refleksion og mulighed for at stille spørgsmål. Maria Holm vil guide dig gennem en individuel øvelse, som kan skabe mere indsigt i, hvordan du kan leve et liv i større harmoni med dine værdier. Du kan læse mere om Maria Holm på: www.mindful-health.dk

Tilmelding på sms: 20645053 eller mail: maria@mindful-health.dk

Arr.: Maria Holm

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2018/Hvordan-man-bliver-lykkelig