Kontakt

Nytårskoncert med Himmerland

Musik mellem Fjordene inviterer til koncert og cava fredag den 28. december kl. 20.00 i Rejsestalden

Billetter koster 160 kr. Køb billet.

Musik mellem Fjordene lukker sæson 2018 med et brag af en nytårskoncert. Bandet Himmerland har de seneste år for alvor slået deres navn fast, som et stærkt professionelt rootsband. De spiller musik med rødder i den danske tradition, men de gør det eksperimenterende og med udsyn. Hele verden svinger med, når Himmerland spiller dansk.

Himmerland turnerer en del i udlandet og er netop vendt hjem fra Sydamerika. De har også haft tid til at være i studiet for at indspille ny musik. Det får vi sikkert smagsprøver på ved denne koncert.

For at gøre denne aften særlig festlig og for at vi kan ønske hinanden et godt musikalsk nytår mellem fjordene, har vi allieret os med den spanske vinhandel LA ETIQUETA i Skibby. De serverer et gratis glas cava i pausen til alle vores gæster.

Himmerland udgøres af:

ESKIL ROMME - Sopransaxofon.

KIRSTINE HAUGAARD SAND - Violin, sang.

JENS ULVSAND - Bouzouki, sang.

EMIL RINGTVED NIELSEN - Elektrisk basguitar.

AYI SOLOMON - Perkussion, sang.

Besøg Himmerlands hjemmeside eller lyt til Himmerland.

Musik mellem Fjordene støttes af Frederikssund Kommune, Statens Kunstfond, Sparekassen Sjælland Fonden samt Hornbeer.

Arr.: Musik mellem Fjordene

Nyheder

1. april 2019
Se hvornår huset holder lukket og hvornår det holder ekstraordinært åbent

Kalender

27. marts - 28. april 2019
Digital Embrace
21. april 2019 12:00 - 14:00
Gerlevparkens Rosenhave
21. april 2019 13:00 - 14:00
på Rejsestalden gårdsplads

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2018/Nytaarskoncert-med-Himmerland