Kontakt

Koncert med Elona Planman

Musik mellem Fjordene inviterer til koncert fredag den 1. februar kl. 20.00 i Rejsestalden

Billetter koster 160 kroner. Køb billet.

Den unge svenske sangskriver Elona Planman er ikke sådan lige at sætte i bås. På en måde lægger hun sig fint i slipstrømmen af den fornemme svenske visetradition, men det er også tydeligt at punkmusikken har sat sine spor. Med samfundsengagerede tekster, guitaren og den markante mundharmonika leder hun tankerne hen på en tidlig Bob Dylan. Den svenske Pippi Langstrømpe fornemmer man også.

Elona Planman er måske ikke lige et navn, der fylder radio og andre medier, men tag ikke fejl! Hun har allerede gæstet Skagenfestival et par gange og den lille Sydsjællandske festival Musik over Præstøfjord har hun også flere gange aflagt besøg. Seneste optræden i Danmark var ved Knejpefestivallen i Helsingør oktober 2018.

Koncerten i Rejsestalden er en del af hendes såkaldte Evighedsturné.

Lyt til Elona Planman her, her og besøg hendes hjemmeside. Elona er også aktiv på facebook.

Musik mellem Fjordene støttes af Frederikssund Kommune, Statens Kunstfond, Sparekassen Sjælland Fonden samt Hornbeer.

Arr.: Musik mellem Fjordene

Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2019/Koncert-med-Elona-Planman