Kontakt

Kunstudstilling 5 // Claus Brusen

Magisk realisme i Rejsestalden 7. juni - 18. juli. Kom og mød kunstneren til fernisering kl. 19.15-20.15 den 7. juni, hvor der er Blå Nat.

Den lokale kunstner Claus Brusen maler i genren magisk realisme, og har blandt andet malet en hel række billeder til kongehuset. Det sker fra hans atelier i Kulhuse. Her fortæller han om hvordan han kom i gang og om sine inspirationer:

- DER VAR ENGANG! Sådan starter alle eventyr. For mig startede det hele tilbage i 1977, med blyanttegninger inspireret af Salvador Dali og så alle de flotte omslag på LP-albums i halvfjerdserne. Specielt en kunstner som Patrick Woodroffe, som stadig er det store forbillede for min verden, fortæller Claus Brusen.

Senere kom der indflydelse fra en kunstner som Claude Verlinde (FR). - Fantastisk verden, utroligt godt malet i en stil der er total tidløs, men alligevel med en meget fabulerende motivverden. Af andre inspirationskilder nævner Claus Brusen det victorianske England og den prærafaelitiske malestil. Blandt andet Richard Dadd, John Anser Fitzgerald og Sir Joseph Noel Paton.

Claus Brusens første oliemaleri kom til verden i 1978. Kraftigt inspireret af surrealismen med store kunstnere som Dali, Ernst og Magritte. - Først i 1998 blev det for alvor min egen verden ”NACTALIUS”, der blev den blivende verden for mit kunstneriske udtryk. Jeg fik navnet i en drøm i 1981, hvor jeg malede mit første eventyrbillede. Billedet fik dette navn og min verden var født.

Der skulle dog gå lang tid før Claus Brusen kom til at male denne verden, men da der endelig kom hul på det, vidste han, at det var det helt rigtige. - Jeg har aldrig ro i hovedet. Det vælter ud af mit hoved med idéer nonstop. Der er fantastisk mange paralleller til vores egen tilværelse, som jeg drager nytte af. Jeg har dog valgt, at der ikke findes ondskab i denne verden. Det må trods alt være en af fordelene ved at skabe sin egen verden. Vi har så rigeligt med ondskab overalt vi ser, så min lille protest består i, at jo mere ond verden bliver, jo sødere bliver min verden. På den måde opretholder jeg en vis balance for mit eget vedkommende. Jeg har ikke et godt dansk ord for det at skabe sin egen verden, men på engelsk er det: ”The Land of Makebelieve”.

Arr.: Rejsestalden og Rejsestaldens kunstudvalg

Nyheder

24. juni 2019
Vi holder åbent hver dag
28. maj 2019
Se hvornår Hovedgaden er lukket til Blå Nat

Kalender

7. juni - 18. juli 2019
7. juli 2019 10:00 - 15:30
Kom på tur med insekteksperter
21. juli - 18. august 2019
Multikunstner og fjerde generation Jerichau udstiller i Rejsestalden

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2019/Kunstudstilling-5--Claus-Brusen