Kontakt

Køb en smuk kunstplakat

Grafisk kunstner Signe Bagger har skabt plakat til festivalen NATUR´ligvis

Plakaten kan købes i Rejsestalden og via Signe Baggers hjemmeside frem til slutningen af festivalen i uge 20. Den koster 200 kroner, og kunstneren har bestemt, at 100 kroner heraf går til Dansk Naturfredningsforenings arbejde for at passe på og skabe de bedste forhold for den danske natur.

Signe Bagger fortæller, at plakatens motiv forholder sig til, at alting vokser og gror som følge af en forbundethed mellem naturens enkelte elementer: - Ud af en næringsrig jord tilført vand og sol spirer og gror både føde og hjem til adskillige insekter og dyr sæson efter sæson. Det er i de små og store samspil i naturen, at liv opstår. Og selv efter livet er samspillet stadig i gang, fortæller Signe Bagger med et smil.

Signe Baggers grafiske kunst kan desuden opleves i Rejsestalden, hvor hun udstiller i perioden 5. juni - 26. juli. Der bliver festlig fernisering til kulturnatten Blå Nat den 5. juni.

Signe Bagger er nyuddannet grafisk designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole. I hendes tryk og illustrationer arbejder hun med et legende udtryk, hvor analoge og digitale tråde flettes sammen, og hvor retro fornemmelser kombineres med moderne træk i et farverigt og fantasifuldt univers. Hendes værker skabes ofte på baggrund af forskellige temaer, der varierer fra videnskab til poesi. Hun ønsker at skabe grafiske værker vi alle kan forholde os til.

Nyheder

Kalender

19. februar - 5. april 2020
I samarbejde med lokalarkivet
17. marts - 17. maj 2020
Alting vokser og gror som følge af en forbundethed
8. april 2020 19:00 - 21:30
Hornsherred Alternativ Forening

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2020/Koeb-en-smuk-kunstplakat