Kontakt

Mancave

Inspiration til det gode mandeliv i Rejsestalden torsdag den 30. januar kl. 17-22. Gratis entré.


Vi puster mandehørm ind i Rejsestalden og fylder den med talks, smagninger, vintergrill, handyman-fif, musik og inspiration til det gode mandeliv.

MANCAVE programmet opdateres løbende. Her er det foreløbige program for, hvad du støder ind i, når du åbner døren til Rejsestalden eller hænger ud i vinterkulden på vores gårdsplads: 

I vintermørket på gårdspladsen:

  • Ved grillen bliver du forkælet med smagsprøver af vores staldknægt Peder. Han kaster hjemmelavede økopølser, årstidens grønt og spændende urter over ilden.

  • Slå søm i ved træstubben.

  • Suzuki Frederikssund v/Birthe & Mogens Kloe ApS viser det nyeste indenfor Suzuki biler.

  • MI Motor viser motorcykler frem.


Indenfor i den varme stald:

  • Koncert med Winding/Albrechtsen Duo (folk- og blues) kl. 20-20.30 og 21-21.30. Læs mere.

  • ”Det bløde hjørne” ved Thomas Sørensen – en terapeutisk legestue, hvor du bl.a. kan skrive et brev til din far.

  • Mød Per Berthelsen, der har sagt ”ja da” til, om en midaldrende halvfed mand kan få vaskebræt, og hør ham fortælle hvordan.

  • Smag og køb øl fra det lokale mikrobryggeri Hornbeer.

  • Hør Christian R. Lehrmanns foredrag "Tænk dig til resultater" kl. 19.10-19.30 eller mød ham i hans bod hele aftenen.

  • Flowpiano koncert ved Christian R. Lehrmann kl. 19.30-19.45. 

  • Mød Hornsherreds førende vinhandler, Michael Twide fra La Etiqueta - Vin med Stil, der dukker op med smagsprøver af spanske lækkerier: Rødvine, hvidvine, cava, rom og catalansk vermut, som kan købes med hjem.

  • Eller mød Tomas Friis, Danmarks mest erfarne mandeterapeut, der i sit foredrag kl. 20.30-21 spørger: 

    Kære mand, er du ærlig og bruger du dit liv på dét, du virkelig brænder for? Tomas' mission er helt enkelt at frelse verden - én mand ad gangen. Ved at hjælpe mænd med at blive mere autentiske, have mere integritet og bruge deres liv på det, de i virkeligheden brænder for. Mød ham hele aftenen.

  • Går du og overvejer en tatovering, kan du tage en snak med en tatovør.

  • Eller købe et skæg. 

  • Der er whiskysmagning ved AMKA.

  • Og salg af brugte vinyler ved SecondhandGalleriet.


Vi hører gerne fra dig, hvis du vil bidrage til aftenen, kontakt Anja: 26164190.

Rejsestaldens mancave er for alle typer mænd. Må man tage kvinden eller manden i sit liv med? Ja, selvfølgelig!


Foto: Bogdan Szymczyk

Arr.: Rejsestalden

Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/2020/Mancave