Kulturhuset Rejsestalden

Fra Røde Mor til Grøn Far

Troels Trier er genopstået og besøger Rejsestalden med historiefortælling, sang og musik lørdag den 26. juni kl. 19.30

Billetter koster 220,-. Køb billet

Troels Trier laver forskellige ansigter, foto Stephen Freiheit

Troels Trier debuterede som sangskriver i 1969, og kan derfor fejre sit 50-års jubilæum som scenekunstner. Han kan også med rette kalde sig multikunstner. Som musiker, sanger, entertainer, skuespiller, komponist, forfatter, billedkunstner, keramiker m.m. mangler han efterhånden kun at tilføje ”balletdanser” til rækken af kunstneriske discipliner, som han har beskæftiget sig med i sin lange karriere. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer!

I de senere år har maleriet dog fyldt det meste og har resulteret i talrige udstillinger i gallerier og kunsthaller over hele landet. Læs om Rejsestaldens udstilling af Triers kunst og om fernisering med bobler 26. juni kl. 16-17.

Men showbusiness trækker også, og med dette soloshow er Troels Trier tilbage på landevejene med sange og anekdoter fra sin lange karriere fra Røde Mor til Trier & Brüels bodegashow.

Arr.: Rejsestalden