Kontakt

OlavSommer 2009 i Jægerspris

Som sædvanlig er Jægerspris Turistinformation klar til at bistå sommergæsterne med information om, hvad der rør sig. Der er masser af gratis turistbrochurer, færgeplaner mv. og som noget nyt er der fra ca. 15. juli opstillet en PC til fri afbenyttelse, hvor man selv kan gå på opdagelse og hente oplysninger.

Der kan købes foldere omhandlende Jægerspris Slot og skovene omkring og der sælges postkort og bøger udgivet af Historisk Forening. Samme forening udstiller hele juli måned en stor billedserie fra det gamle Jægerspris og opland. Samtidig udstiller fotografen Egon Pedersen fotos fra det lokale landskab. Se mere på Rejsestaldens hjemmeside.

Turistinformationen holder til i Kulturhuset Rejsestalden på Hovedgaden i Jægerspris og her møder man turistmedarbejder Olav Olesen, som er udlånt af Turistbureauet i Frederikssund. Husets åbningstider er alle hverdage kl. 10-15, på nær onsdag kl. 12-18. Fra d. 27. juni og frem til d. 16. august holdes der weekendåbent begge dage fra kl. 10-16.

Læs mere om turismen i Frederikssund Kommune på www.visitfrederikssund.dk

Go’ sommer ønskes I alle her fra Rejsestalden

 

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
18. september 2019 19:00 - 21:00
Hornsherred Alternativ Forening
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/2009/Sommer-igen