Kontakt

Mormors kagebord er en kæmpe succes

Lørdag d. 26. marts inviterede Kulturhuset Rejsestalden atter til Mormors kagebord. 60 gæster hyggede sig i to timer med skønne hjemmelavede kager og toner fra den danske sangskat.

Flere af gæsterne medbragte kager med deres egen helt specielle historie. Gamle opskrifter som er gået i arv og fint sat op på flotte fine fade.

mm1      mm2

Staldfolket, Rejsestaldens frivillige stab, var igen på færde og stod bag det store forberedende arbejde. Sys og Bent Andersen har igennem længere tid indsamlet forskelligt smukt porcelæn og Sys har hæklet alle servietterne. Den store lagkage blev traditionen tro lagt sammen og pyntet smukt af Staldfolket.

Ved klaveret sad pianist Knud Kristensen og fik alle til at synge med på de skønne danske sange.

Mormors kagebord er et gratis arrangement og det er i Rejsestaldens ånd at vi skal samles og hygges os sammen – og det behøver ikke altid koste noget. De få udgifter som er forbundet med arrangementet bliver dækket af Rejsestaldens aktivitetsbudget.

Mormors kagebord bliver afholdt 2-3 gange årligt og Rejsestalden må desværre skuffe mange borgere med ”Desværre, der er udsolgt til Mormors kagebord, men du kan blive skrevet på en venteliste……”

 

Nyheder

21. januar 2020
Tusind tak til den forrige
20. januar 2020
mens Jægerspris Bibliotek holder flyttelukket
6. januar 2020
Temaet for foråret 2020 er natur

Kalender

5. januar - 13. februar 2020
Levende heste
28. januar 2020 19:30 - 21:00
Historisk Forening Jægerspris
30. januar 2020 17:00 - 22:00
Inspiration til det gode mandeliv

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/2011/Mormors-Kagebord1