Kontakt

Blå Nat aktører

Du kan stadig nå at tilmelde dig som aktør til Kulturnatten i Jægerspris ”Blå Nat” fredag d. 17. maj 2013. Vi fortsætter de mange traditioner, men vi håber også at alle aktører vil nytænke og give aftenens gæster overraskelser og nye oplevelser.

Bliv Blå Nat aktør!
Rejsestalden er Blå Nat koordinator og opfordrer til at man som forening, institution, erhvervsliv og borger bakker op om denne traditionsrige begivenhed i Jægerspris. Det kan man gøre ved at tilslutte sig aktørlisten inden d. 15. marts via Kulturhusleder Anja Boe Linde alind@frederikssund.dk - vedhæftet en kort tekst samt evt. foto til PR-brug.

Hvordan kan man være aktør denne dag?
Man kan holde sin institution, firma el. butik åben og afholde forskellige aktiviteter. Man kan booke en gratis bod på Dannermarkedet som afholdes omkring Rejsestalden og på Hovedgaden (som vi håber på at vi også i år kan få lov til at lukke af). Det er besluttet at der ikke må være salg på Dannermarkedet men fokus på aktiviteter, inspiration og sanseoplevelser i form af vareprøver, smagsprøver, konkurrencer og andet reklame. Er man kunstner kan man lave arbejdende værksteder. Meget er muligt Blå Nat….Bod kan bookes her alind@frederikssund.dk inden d. 1. maj.

Hvad gør vi her i Rejsestalden?
Rejsestalden sørger for at udsende en pressemeddelelse op til Blå Nat til alle lokalviser samt Frederiksborg Amtsavis. Vi kan selvfølgelig ikke styre hvad aviserne vælger at bringe, men vi garanterer at vores hjemmeside www.rejsestalden.frederikssund.dk samt vores Facebook gruppe har alle informationer med ned i mindste detalje.

Derudover laver vi det flotte banner til plankeværket i rundkørslen samt en flyer til omdeling. Traditionen tro har vi en knalddygtig Blå Nat plakatkunstner og det er i år Preben Haven fra Frederikssund - www.prebenhaven.com. Plakaten kan afhentes ca. en måned før i Rejsestalden.

Rejsestalden sammensætter et festligt program på den udendørs scene hvor bl.a. årets Kulturstokpris uddeles. Der er Kunstevent indenfor samt Blå Café. Vi har flere spændende ting på tegnebrættet….

Følg snart med i det bevægelige Blå Nat her på hjemmesiden ...

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues
21. september 2019 14:00 - 14:45
Frederikssund Teaterfestival

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/2013/Blå-Nat-aktører