Kontakt

Gademusikanter fra Strøget
gæsteoptræder i Rejsestalden

Lørdag d. 29. juni ... musikken spiller kl. 12-14 ... markedet afholdes kl. 11-16

"Peter Jones & The Lazy Bandits" kan opleves på Kulturhuset Rejsestaldens udendørsscene ved det årlige og populære Dannermarked med salg af Dansk Kunsthåndværk lørdag d. 29. juni. Markedet afholdes i tidsrummet 11-16 og musikken som er Singersongwriter og Pop, Folk og Blues inspireret vil strømme ud af højtalerne kl. 12-14. Der vil selvfølgelig være solskin og i kunstcafeen i Rejsestalden står én af Rejsestaldens mange frivillige fra ”Staldfolket” Sys Andersen og sælger skønne lækkerier.

Dansk kunsthåndværk af lokalt og udenbyes art, kombineret med god og velspillet musik og så lige et kunstevent på parkeringspladsen hvor 15 lokale kunstnere maler på Rejsestaldens bordebænkesæt, kan ikke andet end blive et hyggeligt sted at bruge sin lørdag eftermiddag i Jægerspris.

Peter Jones & The Lazy Bandits

The Lazy Bandits Story ... Læs hele bandets dejlige historie på deres hjemmeside www.peterjonesmusic.net hvor du også kan lytte til bidder af deres musik. ”Jeg kan ikke holde op med at gøre det jeg elsker så meget, nemlig at komme ud på gaderne og spille musik for folket!” – Peter Jones.

”En solskinsdag på strøget dukkede disse skønne musikere op på Amagertorv, hvor de står fast hver lørdag over sommeren og jammer med diverse andre gademusikanter. Min søn Gustav og jeg blev draget af tonerne og i pausen hev vi fat i kraven på dem og inviterede dem til vores Dannermarked i Jægerspris. Det tog dem tre minutter at få sagt ja tak og jeg glæder mig over at vi også kan få ”Strøgstemning” til det hyggelige Jægerspris” – Anja Boe Manley, nygift leder af kulturhuset Rejsestalden

 

Nyheder

Kalender

21. august - 27. september 2019
Kunstneriske fortolkninger af temaet bro
20. september 2019 20:00 - 22:00
Funk, soul og rock tilført et strejf af blues
21. september 2019 14:00 - 14:45
Frederikssund Teaterfestival

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/2013/Gademusikanter-fra-Strøget-gæsteoptræder-i-Rejsestalden