Atomkraft - før, nu og i fremtiden
Foredrag i Rejsestalden tirsdag den 7. marts kl. 19.30-21
OBS! Arrangementet er desværre udsolgt
Atomkraft er afgørende for en grøn omstilling, udleder ikke CO2, har lav miljøbelastning, og i modsætning til vind og sol kan atomkraft levere strøm døgnet rundt. Alligevel er atomkraft omdiskuteret, og der stilles spørgsmål ved sikkerhed, radioaktivt affald og samspillet med en elforsyning, som baseres på vedvarende energi. I foredraget ser vi på udviklingen af atomkraft og argumenterne for og imod. Hvad er fakta, hvad er myter, og hvad vil fremtiden byde på i form af ny teknologi og nye anvendelser af atomkraft?
Om foredragsholderen
Bent Lauritzen har i årtier forsket i atomkraft og er sektionsleder på Institut for Fysik (Radiation Physics) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Arr.: Rejsestalden i samarbejde med Historisk Forening Jægerspris