Kulturhuset Rejsestalden

Lav dit eget magiske insekt

Workshop for børn fredag den 7. april kl. 10-12

Er du mellem 8 og 13 år og har du lyst til at dykke ned i eventyrets verden og skabe magiske insekter, så inviterer Rejsestalden til en kunstworkshop. Vi anvender genbrugsplast, ståltråd, perler, crepepapir, lim, saks og en masse fantasi. Ved workshoppens afslutning får du selvfølgelig dit magiske insekt med hjem. 

Tilmelding:

Workshoppen har plads til 12 børn. Skriv til Rejsestalden og meld dit barn til. Husk at anføre: barnets navn, alder og kontaktmail/-telefon på dig selv. Workshoppen er kun for børn, voksne kan desværre ikke deltage, men må gerne hænge ud i lokalet ved siden af i mellemtiden.

Underviser:

Workshoppen afholdes af Annette Hammer, hvis fantasi ingen grænser kender. Annette Hammer arbejder bæredygtigt og er god til at skabe et varmt og trygt rum omkring børnene. 

Insekt lavet af ståltråd og perler på grøn baggrund, foto Annette Hammer

Workshoppen er en del af Jægerspris Blomsterfestival. Se det øvrige program

Arr.: Rejsestalden i samarbejde med SuperBrugsen i Jægerspris