Fragmenter fra et politi-liv
True Crime i Rejsestalden den 28. august 2024 kl. 19-21
John Lorentzen - tidligere politikommissær - holder foredrag om sit 41 årige virke i dansk politi. Omdrejningspunktet er en lang karriere i et hektisk miljø, krydret med spændende og lærerige oplevelser fra John Lorentzens politiarbejde i alle samfundslag.
I løbet af foredraget kommer du blandt andet med på politiskolen og den første patruljetur, du får indblik i de mange forskellige efterforskningsenheder, hører om det hedengangne Rejsehold og dets sager og opgaver.
Er du nysgerrig på, hvordan det egentlig foregår med terrorbekæmpelse i Danmark? Hvordan det gik til, at Blekingegadesagen blev en af danmarkshistoriens største kriminalsager? Og hvilke særlige metoder og teknikker, der skal tages i brug for at drive en effektiv drabsefterforskning? Så er dette foredrag lige noget for dig.
Om foredragsholderen
John Lorentzen er 65 år og har over 40 års erfaring i dansk politi. Hans karriere har ført ham gennem de fleste af politiets afdelinger. Han har senere i karrieren fungeret som gæstelærer for både politielever og på politiets lederuddannelse, og deltaget i udviklingen af terrorhåndteringskoncept og udfærdigelse af lærerbøger. John Lorentzen har førstehåndserfaringer fra blandt andet:
- Ordenspolitiet
- Kriminalpolitiet
- Rejseholdet
- Afdelinger for røveri, narkotika mv.
- Kriminalpolitiets centrale efterforskningsleder for alle akutte kriminalsager
- Sektionsleder for særligt sensitive og hemmelige enheder
Varighed
Foredraget varer typisk 2 timer (inkl. pause), og afsluttes med dialog. det koster 50,- kroner at deltage, og der er mulighed for at købe øl/vand/kaffe på dagen.
Køb billetter til foredraget her: Fragmenter fra et politi-liv
Arrangør: Rejsestalden