Kulturhuset Rejsestalden

Onsdag den 11. september 2024 kl. 19.30

Et godslandskab i udvikling

Foredrag med Lars Kiørboe fra Historisk Forening for Bramsnæs og Hvalsø (HBH) - om Krabbesholm, Lindegården, Sæby og Gershøj igennem 250 år.

På halvøen imellem de to fjorde på Midtsjælland er der rige fund fra civilisationer flere tusind år tilbage. Det vrimler med bronzealderhøje, og detektorfund fortæller om mange steder med efterladenskaber fra især jernalder og vikingetid. Den inderste del af fjorden ved Gershøj og Sæby har fund som peger på en sammenhæng med Skjoldungernes kongedømme ved Lejre.

Tilværelsen i Horns og Voldborg herreder har som i store dele af det øvrige Danmark igennem mange hundrede år været domineret af de store adelsgodsers ejerskab til jord og fæstebøndernes skrappe vilkår, defineret bl.a. af vornedskabet og stavnsbindingen. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet havde en betydelig konsekvens for den hovedpart af Danmarks befolkning, som boede udenfor købstæderne.

Læs mere om foredraget på Historisk Forening i Jægerspris hjemmeside

Billetter sælges i døren. 

billede af foredragsholder Lars Kiørbo

Arrangør: Historisk Forening i Jægerspris