Kulturhuset Rejsestalden

Krea workshop med højtlæsning for børn

I anledning af Vinterferien, inviterer Rejsestalden og Frederikssund Bibliotekerne til en hyggelig krea-workshop med at lave silkepapirsblomster, imens der bliver læst en historie for børnene. Det sker den 12. februar kl. 10-12.

Eftersom workshoppen ligge i samme uge som Valentines dag, sætter vi fokus på kærligheden. Der er romantik i luften, men det er måske ikke altid lige nemt, det der med kærligheden. Bare tag eventyret om Svinedrengen som eksempel. Denne dag får du, om ikke andet, mulighed for at glæde nogen - eller bare dig selv - med en smuk buket.

Kom og fold en fin blomsterbuket af silkepapir. Imens du hygger og er kreative med at folde blomsterne, læser bibliotekaren Line Kjærgaard Jensen højt fra eventyret om svinedrengen. 

Tilmelding

Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt med tilmelding. 

Tilmeld dig

Aldersgruppe: 6-12 år

billede af silkepapir, saks, piberenser og ståltråd

Arrangør: Rejsestalden i samarbejde med Frederikssund Bibliotekerne