Lev for det halve - og få det hele
Går du også og drømmer om at knække koden til en klimavenlig hverdag med balance i familie- og arbejdslivet? Denne aften giver Nanna Hyldgaard Hansen praktiske hverdagsråd og enkle sparetips, så du kan leve for mindre og få mere tid til det, der er vigtigt.
Forfatteren Nanna Hyldgaard Hansen
Nanna Hyldgaard Hansen har skrevet bestselleren Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance om sine erfaringer med at skære forbruget ned uden at savne noget. Nanna har med udgangspunkt i et almindeligt dansk forbrug og liv i byen mere end halveret sin og familiens klimabelastning. Hun er netop nu aktuel med de nye bøger Rig på tid – med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner samt Staycation Danmark med børn.
Foredraget og bøgerne guider til nemme, klimavenlige vaner, der er lige til at bringe ind i hverdagen, og samtidig ser Nanna på problemstillingerne i et større samfundsperspektiv. Det handler om at gøre verdensmål til hverdagsmål.
Der vil være lette, inspirerende og praktiske spareråd, som er relevante for folk i alle aldre.
Onsdag 24. april kl. 19
Billetpris: 60 kr.
Arrangør: Rejsestalden