Kulturhuset Rejsestalden
17. marts 2023

Sidste chance for at opleve ”FUKUSHIMA - THE HOME THAT ONCE WAS” er fredag 24. marts!

Grundet andet arrangement i huset, er sidste chance for at opleve VR dokumentaren -"Fukushima - The Home That Was" den 24. marts - og IKKE den 26. marts, som annonceret i Frederikssund Kommunes KulturKalender. 

FUKUSHIMA - THE HOME THAT ONCE WAS er en dokumentar i virtual reality, som via VR-briller tager seeren med på en rejse for at opleve landsbyerne inde i udelukkelseszonen fra Fukushima Daiichi-atomkraftværksulykken. 

I dokumentarfilmen bevæger seeren sig frit i VR og interagerer med seks evakuerede beboere, der fortæller deres historier og deler minder, mens de guider dig gennem hjem og tomme gader. Det er en fortælling om de japanske indbyggere, der mistede hjem og liv som følge af naturens og teknologiens enorme og til tider utæmmelige kræfter. Man kan vælge om man vil se det på dansk, engelsk eller japansk.

VR-dokumentaren er den første af sin slags og blev skabt af mediekunstneren og filmdirektør Timo Wright sammen med co-direktører Kohei Okada-Skogorev og Junko Takahashi samt producer Ada Johnsson på CPH:LAB v. CPH:DOX og deltog i 2022 Berlinale Talents Short Form Station. Filmen er co-produceret med KHORA og er blevet finansieret af Promotion Center for Audiovisual Culture AVEK, Den Danske Filmfond, Finnish Film Foundation og Helsingin Sanomat Foundation.

Stillfoto fra VR dokumentaren Fukushima - the home that was

Arr.: Rejsestalden i samarbejde med KHORA, som stiller værket gratis til rådighed